Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Microsoft: Slut med frit browser-valg - afliver EU's tvangs-bjælke

Microsoft fjerner den bjælke med forskellige browser-valgmuligheder, som selskabet i 2009 blev tvunget til at indføre af EU.

Microsoft fjerner den boks i Windows, der giver Windows-brugerne mulighed for at vælge mellem en række forskellige browsere.

Microsoft blev i 2009 efter et forlig tvunget til at indføre boksen af EU, der mente, at Microsoft ved at bundle Internet Explorer og Windows misbrugte Windows' stærkt dominerende position til at fremme selskabets egen browser.

Derved forsøgte Microsoft aktivt at holde rivaliserende browsere som Chrome, Safari, Opera og Firefox ude af markedet, hed det.

Det kan du læse mere om her: Nu kommer Microsofts frie browser-valg til din pc

Med den tvangsindførte bjælke - hvor man også kunne vælge mere obskure browsere som AOL, Maxthon, K-Meleon, Flock, Avant Browser, Sleipnir og Slim Browser - fik Windows-brugerne mulighed for at vælge mellem de forskellige browsere, når Windows skulle sættes op.

Du kan se bjælken her.

Microsoft fik i 2013 en kæmpebøde på 4,3 milliarder kroner for ikke at have levet op til den første aftale om at indføre den pågældende boks i millioner af tilfælde.

Det kan du læse mere om her: Ny milliard-bøde til Microsoft: Skal betale 4,3 milliarder til EU.

Slut efter fem år

Nu er det altså slut med boksen.

Microsoft meddeler, at den tidsramme, som blev aftalt i forliget i 2009, efter fem er udløbet.

"Microsoft opfordrer brugere, der ønsker mere information om web-browsere eller ønsker at downloade en anden browser, til at besøge producenterne af disse webbrowseres websites," lyder det fra Microsoft.

Spiller ikke den store rolle længere

Beslutningen skal ses i lyset af de meget store omvæltninger, der er sket på det teknologiske landkort siden 2007-2009, hvor det store browser-slag fandt sted mellem EU og Microsoft.

Siden dengang er en stor del af teknologi-brugen rykket over på smartphones og tablet-computere. Hertil kommer, at befolkningerne er blevet mere teknologi-vante og langt bedre i stand til selv at orientere sig på det omskiftelige marked.

En nylig optælling fra StatCounter viser hertil, at Googles Chrome i dag er den mest udbredte browser på det europæiske marked med en andel på pc-markedet på hele 48 procent.

Internet Explorers markedsandel er faldet støt i årevis. IE har i dag en markedsandel på blot omkring 17 procent, mens Firefox ligger på omkring 25 procent.

Den norske Opera-browser, der engang blev regnet for at være udfordrer til de store browsere, er nærmest faldet helt ud af markedet. Operas markedsandel er siden 2009 faldet fra 4,5 procent til i dag blot 2,6 procent.

Apple er for længst stoppet med at udvikle på den særlige Windows-version af Safari-browseren.

Læs også:

Her er den sande historie bag EU's gigant-bøder til Microsoft

Ny milliardbøde til Microsoft: Skal betale 4,2 mia til EU

Microsoft: Sådan gør vi med EU's browser-krav

Anklage: Microsoft holder rivaler ude af markedet

Sådan rammer IE-browservalget din netbank

Microsofts frie browservalg er ikke helt frit




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel