Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Danmarks værste it-projekt: Derfor kårer vi Årets It-Fuser - har du husket at stemme?

Man bliver ikke glad og begejstret over at modtage Computerworlds årlige Årets It-Fuser-pris, og det er heller ikke meningen. Men vi har en grund. Har du husket at afgive din stemme og være med til at udvælge den it-begivenhed, der har skabt mest måben over sin dumhed og håbløshed?

ComputerViews: Det er aldrig behageligt at få blæst sine fejl og mangler op på forsiden og få solid opmærksomhed på grund af de ting, som man ikke kan finde ud af.

Det er ikke desto mindre præcist, hvad vi gør, når vi på Computerworld igen i år kåret Årets It-Fuser: Årets ringeste it-begivenhed, som har skabt mest ballade, fået flest øjenbryn til at hæve sig i forbløffelse over dumheden, fået os til at måbe mest i undren over, hvordan det dog kunne gå så galt.

Vi gør det af en grund: Vi håber, at vi kan lære noget.

Vi har gennem de seneste 10-15 år set en lang række af fejlslagne offentlige it-projekter, der har udviklet sig til it-skandaler, og listen er faktisk efterhånden så lang og så dyr, at det kan være svært helt at forstå, at det kan blive ved.

Ja, det er komplekst - og hvad så?

Selvfølgelig er det komplicerede og komplekse projekter, men på den anden side burde vi efterhånden have lært lektien og være plumpet i faldgruberne så mange gange, at vi efterhånden er nogenlunde klar over, hvor de er, og hvad der kan ske.

Der har været Amanda, DeMars, EPJ, SLS, Skat, e-Indkomst, folkeskolens it-eksaminer, SINE, Den digitale tinglysning, Polsag, det store CSC-hack, Rejsekortet, Proask og så videre.

Det groteske er, at det - stadig - dybest set er de samme fejl, der sker.

Det er snart 14 år siden, at Teknologirådet udsendte den såkaldte Bonnerup-rapport, der indeholdte helt konkrete anbefalinger til måder, hvorpå man kunne undgå, at de store offentlige it-projekter kører af sporet.

Det var ret enkle pointer, som at projekterne skal være forankrede hos topledelsen, og det er topledelsen, der skal sikre, at it-organisationen er moden, og at risiko-styringen er stram.

Har ikke lært en pind

Siden rapporten så dagens lys i 2001 er det væltet derudad med nye it-skandaler.

Det fik en række ministerier til i 2010 at udarbejde endnu en række helt konkrete anbefalinger til at få projekterne til at køre.

Budskabet var det samme: Professionalisering, projektledelse, risikohåndtering og dialog med leverandørerne - altså nøjagtigt det samme, som vi tidligere har hørt.

Det kan du læse mere om her: Overblik: Sådan skal staten lære at styre it-projekter.

Også Statens IT-Projektråd har været på banen med en række basale retningslinier.

Retningslinierne gælder også for it-projekter i private virksomheder, hvor kompleksiteten dog ofte er noget mindre.

Sidste år var det Computerworlds skyld

Rejsekortet blev kåret til Årets It-Fuser 2013 af Computerworlds læsere. Trods denne udnævnelse er problemerne fortsat for Rejsekortet gennem store dele af 2014.

Efter udnævnelsen sidste år mente Rejsekortets direktør, Bjørn Lindegård, i øvrigt, at det var Computerworlds - og ikke produktets - skyld, at Rejsekortet var blevet udnævnt til årets største fuser.

Det kan du læse mere om her: Vinderen af Årets It-Fuser: Det er Computerworlds skyld.

I 2012 stemte Computerworlds læsere det meget dyre og skandaleramte Polsag-projekt ind på førstepladsen med overbevisende 41 procent af stemmerne.

Polsag kom i alt til at koste en halv milliard kroner i de ni år, som projektet tog fra fødsel til sin død, men systemet kom aldrig til at fungere efter hensigten.

Du kan læse mere om kåringen her: Computerworld-læsernes dom: Her er Årets It-Fuser 2012.

Du kan se de tidligere års vindere i linksene under denne artikel.

It er da smart

Vi kan hurtigt blive enige om, at it er rigtigt smart.

Det er til gavn og glæde for alle - både leverandører, brugere og kunder - når det lykkes at automatisere ellers bøvlede og ressourcetunge arbejdsgange med veltænkt it.

Det er den vej, som alle virksomheder skal, og vi ser heldigvis mange tilfælde på, at det kan lade sig gøre, og at det virker.

Når det gælder Årets It-Fuser er det ikke lykkedes.

Her har vi eksempler på dårligt styrede, dårligt planlagte og dårligt tænkte it-projekter alle sammen eksempler på måder, som man ikke skal gøre det på.

Det er i sig selv en vigtig lære.

Skrappere kontrol. Bedre styring. Bedre central forankring. Udnyttelsen af de projekt-kompetencer, som vi ved findes blandt de offentlige ledere. Det er vejen frem for ethvert it-projekt.

Afstemningen om Årets It-Fuser 2014 slutter fredag morgen. Giv dit besyv med. Stem på det projekt af de tre nominerede, som du mener, har været mest håbløst.

Sæt din stemme her: Stem på Årets It-Fuser 2014: Her er de tre største fusere i Danmark - stem på din kandidat nu.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere