Artikel top billede

Danmark har mistet den digitale førertrøje - men der er en kæmpemulighed som vi kan alle kan få gavn af

Klumme: Danmark er efter mange års succeshistorier i dag ofte bagude, når det gælder adoptionen af nye teknologier. Dette faktum gemmer på en kæmpemulighed, som vi alle kan få gavn af.

Der var engang, hvor Danmark brystede sig af at være en digital førernation.

Vi var foran med brugen af internettet, vi havde den højeste pc-penetration, danskerne var i front med at tage nye teknologier til sig - og tidligere var Danmark førende inden for den datalogiske forskning.

Det var en almindelig antagelse, at globale firmaer, der ville rulle nye teknologier ud, brugte Danmark og Norden som testmarked.

Tog vi teknologien til os, var den god nok.

Det var der god grund til at være stolt af, selv om ingen havde en god forklaring på, hvorfor Norden var så tidlig med digitaliseringen i forhold til andre lande.

I dag er situationen en anden.

Ganske vist har vi gennemgribende brug af digitale løsninger, men vi er ikke længere så enestående i verden.

Faktisk er vi tit bagud med adoptionen af nye teknologier.

Det gælder for eksempel "big data" og cloud, som begge er områder, hvor andre dele af verden løber fra de danske virksomheder og organisationer.

Teknologi-dovne?

Hvorfor nu det? Er vi virkelig blevet teknologi-dovne eller trætte af at interessere os for de nye tendenser?

Nej, det er vi ikke.

Jeg er overbevist om, at udviklingen netop skyldes, at Danmark har været så tidligt i gang med brugen af it.

Det betyder nemlig, at vi i dag har en kompleksitet i vore it-miljøer - en "legacy" - der i stigende grad er en bremseklods for udviklingen.

Og mere i Danmark end i regioner, hvor man kom senere i gang med digitaliseringen.

Ingen digitale løsninger fungerer i dag som en isoleret ø.

I dag skal alt hænge sammen og være integreret, og jo mere man har i forvejen, desto mere låst bliver man i forhold til dynamik, fleksibilitet og ændringer.

Jeg har mødt virksomheder, der nærmest har været paralyseret på grund af dette - hvordan kunne man udskifte et kort i korthuset, uden det hele ramlede sammen?

Samtidig er der knap nok udviklet metoder og discipliner omkring navigering i sådanne komplekse miljøer.

Hvordan udfaser man for eksempel et system?

I ITIL er der hundredvis af sider om indførelse af nye systemer, men kun få sider om nedlæggelse af samme.

Og først for nylig er man begyndt at tale om disciplinen "sunsetting" - den nye betegnelse for det, at man faser gamle systemer ud.

Kimen til udvikling

Men i alle udfordringer ligger også kimen til udvikling, og hvis Danmark igen skal finde en førerposition, kunne det netop være inden for "sunsetting" og i det hele taget inden for simplificering af komplekse it-miljøer.

Vi har alle forudsætningerne - ikke alene behovet for at navigere på dette område, men også de ledelsesmæssige, forskningsmæssige og faglige forudsætninger for dette.

Lad derfor dette være en opfordring til forskning, metodeudvikling og forretningsudvikling inden for dette område, der med garanti bliver vigtigere og vigtigere fremover - og hvor Danmark (igen) kan gøre en forskel som førende it-nation, drevet af solid forskning på området. 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere