Artikel top billede

Sådan er det nye Microsoft: Disse fem karaktertræk skal du lægge mærke til

Reportage: Fem særlige ting kendetegner det nye Microsoft, der har set dagens lys i det seneste år, lyder det på Microsofts Campus Days-konference, der i disse dage løber af stablen. Computerworld tog med ind bag portene.

Campus Days er fuldstændig som man forventer en it-konference: Med alle lighedstegn til en stripklub.

Unge piger i garderoben, sale med dæmpet belysning, og et publikum bestående af 90 procent mænd, som ser frem til showet.

Og det er da også en kvinde som indtager scenen og sparker gang i konferencen med den første keynote.

Mary Jo Foley er it-journalist hos ZDNet.com, og en af de førende Microsoft-journalister.

Hun har fem bud på, hvad der kendetegner Microsoft lige nu og i fremtiden:

"Alene i det forgangne år har Microsoft været igennem en enorm udvikling med virksomhedens tredje CEO og et utal af nye produkter," siger Mary Jo Foley.

"Jeg plejede at have et Excel-ark, hvor jeg noterede Microsofts nye tiltag, men på det seneste er der sket så meget, at jeg ikke længere kan holde styr på det."

Alligevel fremhæver hun fem karaktertræk, som vi vil se meget mere til fra Microsoft.

Et Windows og et Microsoft

Det er ikke første gang, at Microsoft forsøger sig med et ensartet system på tværs af platforme. Det gjorde de med Windows 8, uden større succes. Men det her er noget andet.

"Når folk hører om et samlet Microsoft, så tror de ikke længere på det. Det er den samme gamle sang," siger Mary Jo Foley.

"Men denne gang er det virkelig anderledes."

Tidligere var Microsoft meget opdelt i lukkede siloer af udviklermiljøer internt i organisationen, fortæller Mary Jo Foley. I en sådan grad, at de samme programmer blev udviklet flere gange, fordi udviklerne slet ikke talte sammen.

Det nye fra Redmond-giganten er, at afdelinger bliver slået sammen.

"Eksempelvis giver det rigtig god mening at produkter som Lync, Skype, Outlook arbejder sammen, og det vil de også til nu."

Arbejde og fritid over samme enheder

"Fremtiden er, at arbejde foregår, når man har tid til det, og så skal man ikke være bundet af, at have glemt sin maskine," siger Mary Jo Foley.

BYOD eller "Bring Your Own Device" skal sendes på pension. I stedet skal medarbejdere kunne tilgå deres arbejds-apps på en hvilken som helst platform og enhed, uafhængigt af, om det er arbejdscomputeren, den private tablet eller mobilen.

Enterprise Mobility

"Microsoft er ikke kun et Windows-firma længere, de arbejder sig også ind på iOS- og Android-markedet. Måden de gør det på, er ved at dykke ned i de fundamentale Microsoft styrker: Enhedsstyring," siger Mary Jo Foley.

Derfor indgår Microsoft også nu i langt bredere samarbejder, end man har set tidligere, eksempelvis med Dropbox, Office-pakker til de konkurrerende platforme og sågar den digitale assistent, Cortana, skulle komme til de to andre styresystemer i fremtiden.

Men også med Enterprise Mobility Suite, hvor Microsoft vil give brugere og virksomheder større kontrol over deres data. Eksempelvis med bedre muligheder for låsning af dokumenter, som havner de forkerte steder.

Universelle apps

"Med universelle apps can udviklere lave apps til alle enheder under Microsoft - selv Xboxen, om end det ligger lidt længere ude i fremtiden," siger Mary Jo Foley.

"Men for at forstå dette, så skal man have forstået Microsofts "one Windows" tankegang. En fælles Windows-kerne, som alt er bygget op omkring."

Det er kernen i det kommende Windows 10, som endegyldigt skal forene styresystemet på tværs af enheder.

En bonus ved det samlede økosystem er, at Microsofts to app-butikker til henholdsvis computere og smartphones vil smelte sammen til en, og der vil sågar være Win32-programmer at finde i det kommende Marketplace.

Azure, Azure, Azure

"Der sker en hel masse ting med Azure, som tegner en ny retning for Microsoft; eksempelvis lægger Microsoft Machine learning-teknologi ud til brugerne, som de ellers tidligere har holdt for sig selv. Eller big data-analyser bliver gjort tilgængelige for brugerne," siger Mary Jo Foley.

Mary Jo Foley fremhæver også den digitale assistent Cortana, som indtil videre er ganske simpel i hendes øjne, men har et enormt potentiale for virksomheder:

"Talte søgefunktioner som "hvem er i mit næste møde" kan være en egenskab, som mange vil bruge, men med potentialet og udbredelsen til andre styresystemer, er det Microsofts vej ind på nye markeder."

Læs også:

Microsoft på rette vej: Surface, telefoner og Office 365 buldrer derudad

Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig - her er den nye fremtid




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere