Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Sådan vil Microsoft indrette Windows 10's app-butik til business-brug

Microsoft er i færd med at overbevise verden om, at Windows igen handler om enterprises og virksomheder. Selv den ellers meget consumer-orienterede Windows Store får en oprydning.

Windows 8 var umiskendeligt et produkt rettet mod de store masser af forbrugere, og ikke så meget til virksomhederne.

Det er i hvert fald den opfattelse, som mange virksomheder har haft, efter at de så de skarpe farver, touch-venlige - og i starten tastatur-hadende - funktioner og mange spil i Windows Store.

Men det skal være slut med Windows 10, mener Microsoft.

Windows 10 bliver med virksomhederne i centrum, og det betyder også, at Microsofts app-butik, Windows Store, aktivt bliver mere rettet mod virksomhederne.

"Vores butik bliver i langt højere grad designet mod, at virksomheder og organisationer kan finde relevante apps eller udgive deres egne. Vi tror på, at vores investeringer i vores Windows Store vil nå de krav, som virksomheder kræver i den moderne tid," skriver Jim Alkove, Microsofts manager for enterprise programming.

Du kan læse meget mere om alle de nye ting i Windows 10 her. 

Et af målene for dette er at sammenflette Microsofts mange app-butikker.

Windows, Windows Phone, Xbox: Alle Microsofts platforme har sin egen butik, men med Microsofts store plan om "unified apps", som fungerer på alle platforme, så burde mængden af apps blive væsentligt bedre. Windows-butikken har ellers kæmpet meget med for få - og for ringe - apps i lang tid.

Sidstnævnte er et problem, som Microsoft godt selv har været klar over, og er begyndt at gøre noget ved.

Bedre mulighed for app-kontrol
I Windows 10 kommer der udvidede muligheder for at styre hvilke apps, der skal installeres på hvilke computere på virksomhedsniveau for de it-ansvarlige.

Med et indbygget management-tool i den kommende web-baserede Store-portal, specifikt for organisationer og virksomheder, kan de it-ansvarlige udvælge og dele, hvilke apps virksomheden skal bruge.

Det kan også ske igennem management tools som System Center på interne netværks, hvor nogle it-ansvarlige nok helst vil se det.

Derudover bliver det også muligt for virksomhederne - specielt de mindre, som ikke har tid og råd til at bygge deres egen virksomhedsportal - at lave deres egen private afsnit af Windows Store, hvor alle de "godkendte" apps vil være placeret, så de ansatte selv kan installere dem.

Derudover får it-folkene også en stærkere mulighed for Device management, så licenser hurtigt kan flyttes frem og tilbage, da licenserne er tilknyttede virksomhederne og ikke de enkelte brugere.

App-storen i Windows 10 vil også give mulighed for at downloade en installationsfil af en given app og lægge den på et USB-stik til offline-installationer.

Læs også: Et nyt Microsoft rejser sig: Her er alle beviserne




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere