Artikel top billede

(Foto: /)

Swipp køber danske teleselskabers mobilbetalings-løsning - ruster sig til krig mod MobilePay

De danske pengeinstitutter bag Swipp køber teleselskabernes mobilbetalingsløsning, Paii. Forude venter et frontalt opgør med Danske Bank-successen MobilePay.

De 81 danske pengeinstitutter bag mobilbetalingsløsningen Swipp køber konkurrenten Paii, der hidtil har været ejet af en række teleselskaber.

Med opkøbet fjerner bankerne en vigtig udfordrer fra det danske marked for mobilbetalings-løsninger i sine bestræbelser på at banke Danske Banks succes, MobilePay, af tronen.

"Med købet af Paii vil vi skabe fremtidens mobilbetalings-løsning," siger Martin F. Andersen, direktør for Swipp, i en meddelelse.

Skal ud til alle danskere

En af MobilePays store fordele er, at Danske Bank har gjort løsningen tilgængelig for alle danskere uanset hvilken bank, de har.

Det samme kommer til at gælde for den nye, sammensmeltede Swipp og Paii-løsning, som via en ny app, der vil se dagens lys engang til næste år, vil kunne anvendes af alle danskere uanset hvilken bank, de anvender.

Det er planen, at den kommende app skal kunne anvendes både til at overføre penge, til at betale på nettet samt til at betale med i fysiske butikker.

Det er således planen, at Swipp og Paii sammen vil udvikle en løsning, der skal kunne integreres direkte i kasseapparater.

Paii er udviklet og ejet af TDC, Telenor, Telia og 3. Den blev lanceret i februar og har altså således blot fået 279 dage som selvstændigt produkt inden salget til Swipp.

Du kan læse mere om lanceringen her: Ny mobilbetalings-app gør webshopping lettere - men især én ting kan skræmme brugerne væk

Hele Paii-forretningen integreres nu i Swipp i forbindelse med, at udviklingsarbejdet skal i gang.

Teleselskaberne bag Paii begrunder beslutningen om at trække sig helt ud af mobilbetalings-området med, at det ikke er deres kerneforretning på samme måde som det er for bankerne.

"På den baggrund er det den rigtige beslutning at sælge Paii til Swipp," lyder det fra dem.

Markedet for mobilbetalingsløsninger regnes af bankerne for at være helt centralt for fremtidens positionering i markedet, da flere og flere danskere anvender deres mobiltelefoner til at betale produkter med.

Du kan læse mere om, hvad der er på spil, her: Åben krig om mobilbetalinger: Så meget er på spil for de danske banker




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere