Artikel top billede

iStockphoto/Lisa Klumpp. (Foto: iStockphoto/Lisa Klumpp)

Afsløring: Her er der huller i danske børns it-kundskaber

It-kundskaberne hos danske skolelever er generelt gode - men på flere områder er der ikke noget at prale af.

Danske skoleelever har væsentlige mangler i deres it-kundskaber.

Sådan lyder konklusionen i en stor international undersøgelse, International Computer and Information Literacy Study 2013, der har involveret næsten 60.000 ottendeklasseelever, 35.000 lærere, skoleledere og it-koordinatorer fra 21 lande, herunder Danmark.

I Danmark deltog 1767 elever, 728 lærere, 92 skoleledere og 92 it- koordinatorer fra 110 skoler i hovedundersøgelsen.

I konkurrencen mod de øvrige lande i undersøgelsen klarer danske børn sig faktisk udmærket. Det er kun elever fra tjekkiske skoler, der scorer højere.

Ikke desto mindre er der væsentlige huller i den danske viden.

"Danske elever er ikke ret avancerede i deres anvendelse af computere. Særligt i deres brug af internettet til udveksling af information ligger danske elever langt under gennemsnittet i forhold til deres jævnaldrende i de andre deltagende lande", skriver Jeppe Bundsgaard i en bog om undersøgelsens danske resultater.

Det skriver Folkeskolen.dk

Dårlige danske debattører

Jeppe Bundsgaard er lektor ved Aarhus Universitet og ansvarlig for de danske resultater.

Han betegner resultatet som overraskende, fordi der er en generel opfattelse af, at de danske elever netop er gode til at udveksle informationer via nettet.

"Der er altså noget, der tyder på, at danske elever i højere grad opfører sig som forbrugere på internettet. De søger information og skaber nære sociale relationer, men de deltager ikke i en offentlig diskussion", siger han.

Kun to procent af de danske elever kan eksempelvis kontrollere og evaluere de kilder, de møder på nettet. Det er også kun denne lille gruppe, der er opmærksomme på områder som ophavsret, eller at information kan indgå i kommercielle sammenhænge.

Du kan læse mere om undersøgelsen på Folkeskolen.dk, hvor du også kan hente bogen, som Jeppe Bundsgaard er medforfatter til.

Læs også:

Skoler dropper undervisning med Microsoft-system

Her er syv sites hvor alle kan lære at programmere




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer