Artikel top billede

Apples erhvervs-planer tager form: Sådan skal du kapres som kunde

Mens iPad-salget skranter, lægger Apple an til at udfordre konkurrenter som Dell, HP, SAP og Oracle på markedet for forretningssoftware.

Apples planer om at udvikle applikationer rettet mod erhvervslivet er nu så langt fremme, at selskabet er begyndt at opbygge selvstændige salgsteams på området.

Samtidig har Apple over det sidste års tid holdt en stribe frokostmøder med potentielle kunder, hvor man har præsenteret sine planer om at gå ind i markedet for forretningsapplikationer.

I enkelte tilfælde har Apple endda indledt direkte forhandlinger med for eksempel bank-koncernen Citigroup.

Det skriver Reuters med henvisning til kilder tæt på Apple.

Samtidig er Apple langt fremme i forhandlinger med en stribe app-udviklere som Service Max og Plangrid.

Der er dog ingen detaljer om indholdet af Apples møder med de mulige fremtidige kunder og app-udviklerne.

For tre måneder siden kom det frem, at Apple var gået i partnerskab med IBM om et tættere samarbejde indenfor forretningssoftware. Der er blandt andet lagt op til, at Apple vil sælge iPhones og iPads med præinstallerede apps rettet mod erhvervskunder.

Det ses ifølge Reuters som en udfordring af nogle af de traditionelle giganter indenfor business-applikationer - Dell, HP, Oracle og SAP.

iPad-salget skranter

Apple har de sidste tre kvartaler oplevet nedgang i salget af iPads, og planerne om at gå ind på erhvervsmarkedet ses af analytikere som Apples måde at kompensere for svigtende vækst indenfor Apples ellers blomstrende device-forretning.

Hidtil har Apple ikke haft en konkret model for salg til erhvervskunder.

Det hænger ifølge analytiker John Rymer fra Forrester sammen med, at Apples forretningsmodel rimer dårligt med de ofte meget specialiserede krav, som virksomheder stiller til applikationer og it-systemer.

Men nu er Apple enten af lyst eller nød indstillet på at satse i erhvervsmarkedet for at konsolidere sine markedsandele.

"Set fra Apples synspunkt er erhvervsmarkedet noget rod med ofte fjollede eller ligefrem dumme krav. Det har Apple aldrig haft en forretningsmodel for. Men de er interesseret i penetration og de markedsandele, de kan få," John Rymer til Reuters.

Læs også:

Apple og IBM på trapperne med nye fælles-produkter

Apple-forhandlere plages af skrappe krav: Så lidt tjener de på at sælge en Mac




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere