Artikel top billede

Protest mod copyright på Java-API'er: Bremser it-udviklingen

Det dur slet ikke at underlægge API'er copyright - det kan kvæle innovationen i it-industrien, mener en række fremtrædende it-forskere i ny protest.

77 fremtrædende it-folk beder i et åbent brev den amerikanske højesteret om at ændre en nylig dom fra en retssag mellem Google og Oracle.

Dommen, der er seneste udvikling i en længerevarende sag mellem de to parter, betyder, at Java API'er er underlagt copyright - i dette tilfælde i Oracles favør.

Bag indsigelsen står blandt andre Vint Cerf, der er en af internetpionererne og i dag ansat hos Google, og Ken Thompson, der var med til at designe Unix.

API'er - application programming interfaces - er det lag i softwaren, der gør det muligt at kommunikere og interagere med andre systemer, applikationer og tjenester.

Derfor dur copyright ikke
 
De 77 it-forskere argumenterer for, at den gratis og åbne tilgang til API'er har været både rutine og essentielt i it-industrien helt fra begyndelsen og tager udgangspunkt i den "fornuftige opfattelse," at API'er og andre interfaces ikke er underlagt copyright.

Det skriver blandt andre vores vores kolleger på det amerikanske PCWorld.

I brevet, som du kan læse i fuld længde her (PDF), beskrives det blandt andet, hvordan åbne API'er har været helt afgørende for udviklingen i industrien - og blandt andet afgørende for udviklingen af "operativsystemer som Unix, programmeringssprog som C, internettets netværksprotokoller og cloud computing."

"I dag fortsætter åbne API'er uden copyright med at understøtte skabelsen og anvendelsen af nye teknologier."

"Når programmører frit kan implementere eller foretage ‘reverse engineer' på et API uden at at skulle erhverve sig en dyr licens eller risikere en retssag, kan de skabe software, som interfacets oprindelige skaber måske aldrig havde forestillet sig eller ikke havde ressourcerne til at udvikle."

"Samtidig hjælper API'er folk med frit at skifte platform og services og med at finde den software, der passer til deres behov, uanset hvilken browser eller operativsystem, de bruger," lyder det videre i protesten.

Oracle versus Google

Det hører med til historien, at en person som Vint Cerf - til trods for at han er kendt som lidt af en internet-guru - ikke er objektiv i denne sammenhæng, da han samtidig er chief internet evangelist hos Google.

Google står som bekendt bag Android, og sagen mellem Google og Oracle handler blandt andet om brug på copyright og patenter relateret til Java, der er en del af Android-plartformen.

Helt tilbage i 2012 vandt Google i første omgang, da en dommer afgjorde, at API'erne ikke var underlagt copyright, men den dom blev ændret til det modsatte ved en amerikansk retsinstans i maj i år.

Java er en ekstremt udbredt teknologi, der anvendes i forskellige afskygninger på internettet, i applikationer, mobile platforme og i vores eget NemID.

Oracle har ifølge PCWorld endnu ikke reageret på protesten fra de 77 it-forskere.

Læs også:

Derfor taler alle om API'er

Oracle-direktør: Tiden er løbet fra Java-applets

Derfor hænger vi på Java trods store sikkerhedsproblemer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere