Artikel top billede

Kinesere lurer på at købe Blackberry i denne uge

Blackberry kan i denne uge gå fra at være en canadisk virksomhed til at blive en del af kinesisk it-gigant. Købesummen for Blackberry er efter en lang krise røget ned til en tiendedel af prisen.

Allerede i denne uge kan den kinesiske it-gigant Lenovo smække adskillige milliarder kroner på bordet for at få fat i hele eller dele af den canadiske smartphoneproducent Blackberry.

Rygterne om opkøbet kører i flere medier, hvor salgsprisen forventes at ligge et sted mellem 15 til 18 dollar per aktie for Blackberry, hvis markedsværdi er blevet vurderet til at ligge på godt 30 milliarder kroner.

Opkøbsrygtet i starten af denne uge fik med det samme Blackberry-aktien til at stige med op mod seks procent, selvom hverken Blackberry eller Lenovo har ønsket at kommentere på rygtestrømmen.

Nyhedssitet Benzinga.com har for nyligt bragt historien baseret på 'en kilde tæt på begivenhederne'.

Har været der før

Hvis der er hold i forlydenderne, og det kinesiske firma får sat gaflen i canadierne, så kommer det ikke som den helt store overraskelse.

For tilbage i det spæde forår 2013 luftede Lenovos direktør Yang Yuanqing muligheden for at købe Blackberry.

Det skete efter, at Lenovos økonomidirektør tidligere på året havde udtalt, at Blackberry (dengang RIM) var en mulig opkøbskandidat.

For halvandet år siden lukkede daværende Blackberry-direktør Thorstein Heins rygtestrømmen med en kommentar om, at han ikke kunne bruge offentlige kommentarer og rygter skabt af Lenovo og medierne til noget som helst.

Thorstein Heins blev siden fyret, og opkøbsrygterne stoppede brat ved ansættelsen af den nye direktør John Chen fra Hong Kong. 

Passer godt sammen

Selvom Blackberry ikke nyder samme succes som for syv til otte år siden, inden iPhonen ramte smartphone-markedet og forandrede alt, så har selskabet stadig omkring 80 til 90 millioner brugere på verdensplan.

Samtidig anses Blackberry med sine sikkerhedssluser stadig for et seriøst bud på en telefon til business-folket, hvilket i høj grad passer til det image, som Lenovo gerne vil associeres med.

For nyligt fik Lenovo gennemført opkøbet af IBM's serverforretning for 13 milliarder kroner, og nu er kinserne umiddelbart interesserede i at købe hele eller dele af Blackberry for op mod 30 milliarder kroner.

Havde Lenovo købt Blackberry i 2008, der dengang gik under navnet Research In Motion, havde prisen lydt på 285 milliarder kroner - altså cirka 10 gange så meget som salgsprisen er i dag. 

Læs også:
Voldsom vækst på smartphone-markedet: Disse mærker stormer frem




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere