Artikel top billede

It-chef, så er det nu: Her er din gyldne chance for et karriere-boost

Virksomhedernes ledelser og bestyrelser har for alvor fået øjnene op for, hvorfor CIO'er og it-chefer er så vigtige. Nu skal du bare gribe den gyldne chance for at sætte turbo på karrieren.

En ny Gartner-undersøgelse blandt 2.810 it-chefer og CIO'er fra 84 forskellige lande viser, at denne gruppe netop i disse tider har en "unik mulighed for at blive digitale ledere."

Gartner skriver blandt andet, at CIO'erne er klar over, at de skal ændre sig, for at kunne gribe de nye muligheder - eksempelvis siger 75 procent af respondenterne, at deres lederstil skal tilpasses de nye tider.

"Digitalisering er ikke længere et sideprojekt - det er rykket ind på hovedscenen og ændrer hele spillet. CIO'er har nu en unik mulighed, men de skal ændre deres lederskab inden for information, teknologi, værdi og mennesker for at kunne levere på det digitale," lyder det blandt andet fra Gartner.

"Digitaliseringen transformerer alle typer af virksomheder og offentlige institutioner. Oftest repræsenterer disse forandringer både store muligheder og betydelige udfordringer for it-chefen og it-organisationen."

Direktøren har brug for dig

89 procent af deltagerne i Gartners nye undersøgelse er enige i, at den digitale verden sammen med alle mulighederne også bringer nye og større risici, og 69 procent mener ikke, at risiko-styringen følger med.

Samtidig slår rapporten fast, at titlen CIO eller it-chef på ingen måde er på vej i graven - tværtimod har karrieremulighederne måske aldrig været bedre:

"Den spændende nyhed for CIO'er er, at de, til trods for fremkomsten af nye roller som chief digital officer, ikke er dømt til bare at skulle observere den digitale revolution. Ifølge undersøgelsen rapporterer 41 procent af CIO'erne til CEO'en."

"Det er en tilbagevenden til et af de højeste niveauer, der nogenisnde har været; et resultat af at den digitale fortælling træder frem i bestyrelseslokalet og hos den øverste ledelse," skriver Gartner blandt andet.

"Et endnu stærkere bevis på mulighederne for CIO'erne er det faktum, at undersøgelsen afslører, at de administrerende direktører forventer, at de fører an med det digitale i denne kritiske transformations-periode."

Bører stadig rundt på et drifts-image

Mens Gartners store CIO-undersøgelse altså varsler en lys fremtid for de CIO'er, der formår at gribe mulighederne, så er der stadig mange it-chefer, der kæmper med den traditionelle opfattelse af, at de mest har noget med driften at gøre.

Over 900 CIO'er fra 49 forskellige lande har deltaget i Deloittes CIO Survey 2014.

Den viser, at 52 procent af CIO'erne anser innovation som en vigtig prioritet - men samtidig har næsten halvdelen af CIO'erne mindre end 10 procent af budgettet sat af til innovation.

"CIO'er associeres stadig oftest med vedligehold af kerne-systemer og med at 'holde lyset tændt," lyder det blandt andet i den rapport.

Læs også:

It-chefer kæmper med fortiden: Anses stadig mest som drifts-folk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis