Artikel top billede

Microsoft scorer 20 milliarder kroner på Android-patenter

Android er en særdeles lukrativ forretning for Microsoft, der skovler milliarder ind på software-patenter. Alene Samsung skylder seks milliarder på den konto, men er festen ved at være slut for Microsoft?

Microsoft har alle år haft svært ved at bide sig fast på mobilmarkedet med sine telefoner - selv efter Nokia blev slugt for en slik sidste år.

Det har længe været kendt, at Microsoft alligevel tjener fedt på mobilmarkedet igennem en række patenter, som benyttes i Android-telefoner.

Rundt regnet har Microsoft sidste år tjent op i mod 20 milliarder kroner på Android-patenter.

Det skriver ZDNet.

Samsung skylder seks milliarder

Alene producenten Samsung har måttet betale seks milliarder kroner til den amerikanske software-gigant i patentomkostninger.

Da Samsung i første omgang ikke ville betale, reagerede Microsoft i august ved at kræve godt 40 millioner i tabte renteindtægter for udeblevne betaling.

Aftalen mellem Microsoft og Samsung daterer sig tilbage til 2011, hvor Samsungs betaling til Microsoft afhænger af, hvor mange mobiler Samsung får skubber over disken.

Samsung har dog senere hævdet, at Microsofts køb af Nokia har brudt de to selskabers patent-aftale. 

Tabte mod Motorola

Tidligere har Microsoft presset selskaber som Foxconn, Nikon og ZTE med udsagn om, at det er billigere at betale for Microsofts Android-patenter, end det bliver at udkæmpe kampen i en retssal.

Motorola er i dag den eneste større Android-producent, der ikke er sovset totalt ind i Microsofts Android-patenter.

Den Google-ejede mobilproducent har sågar været i retten mod Microsoft, hvor det viste sig, at 16 ud 17 Microsoft-anklager blev tilbagevist, så der kun var ét betalingspligtigt patent tilbage.

Google: Typisk Microsoft
Det har givet de andre Android-producenter blod på tanden for at undgå patentbetalingen.

Som et nyt slag mod Microsofts Android-patent-forretning har den kinesiske regering i sommers offentliggjort 310 Android-patenter, som Microsoft hævder at have taget eller ansøgt om at få patent på.

Derved kan andre Android-selskaber få indsigt i, hvordan de slipper for at fede Microsofts pengetank op.

Microsofts ærkerival og selskabet bag Android, Google, har også taget bladet fra munden i sagen.

"Det er den samme taktik, som vi har set igen og igen fra Microsoft. I stedet for at bygge storslåede nye produkter, så angriber Microsoft konkurrenterne og forsøger at presse prisen op på Android-enheder for kunderne," siger Google-talsmand Matt Kallmann til ZDNet.

Læs også: 
Microsoft tjener kassen - på Android




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere