Artikel top billede

Millionerne fosser ud af TDC sammen med fastnetkunderne

TDC forsøger efter bedste evne at minimere tabet på fastnetforretningen, efterhånden som kunderne falder fra.

"Fastnettelefoniforretningen er meget lønsom, og TDC vil derfor kæmpe for at holde liv i forretningsområdet så længe som muligt."

Sådan skriver Sydbanks Morten Imsgard i en ny analyse af TDC's fastnetforretning.

"Sidste private fastnetkunde vil forlade skuden i 2020, hvis ikke TDC får bremset de seneste års negative udvikling i kundebasen."

Sydbank skriver, at TDC står til at miste i omegnen af 400 millioner kroner i årlig bruttoindtjening, efterhånden som fastnetkunderne forsvinder.

"I 2013 mistede TDC 322 mio. kr. i bruttoindtjening fra sin fastnettelefoniforretning. Vi forventer ikke, at de kommende år vil blive meget bedre." 

Skal finde besparelser

Fordi det er stort set umuligt at hindre, at fastnetkunderne falder fra, er TDC nødt til at finde besparelser og sikre nye indtjeningskilder. 

"Det tvinger TDC til at jagte flere omkostningsbesparelser i en forretning, hvor de lavthængende frugter i form af effektiviseringsmuligheder allerede er høstet."

Ifølge Sydbanks beregninger skal TDC formå at sænke omkostningerne med fem til seks procent per år, hvis selskabet skal opveje den faldende indtjening i fastnetforretningen.

En ny rapport fra Erhvervsstyrelsen, som Computerworld skrev om i sidste uge, viser, at den danske telebranches omsætning på fastnettelefoni faldt med 12 procent fra 2012 til 2013 til samlet set lidt mere end 3,8 milliarder kroner.

Det skal holdes op imod, at der der inden for ren mobiltelefoni (ekskl. mobilt bredbånd) omsættes for mere end 12 milliarder kroner.

Det er ikke kun TDC's fastnetforretning, der er under pres.

I det seneste kvartalsregnskab måtte selskabet blandt andet meddele:

"På mobilområdet ser vi fortsat en langt fra tilfredsstillende udvikling i nettoafgangen af privatkunder (39.000 i andet kvartal)."

Fra andet kvartal 2013 til andet kvartal 2014 faldt TDC's omsætning med 5,5 procent.

Omsætningen i andet kvartal lød på lige knap 5,7 milliarder kroner, mens indtjeningen (total comprehensive income) lød på 820 millioner kroner.

Samtidig havde TDC dog klaret besparelser på driftsomkostninger på 5,8 procent, hvilket sammen med blandt andet en ny aftale med Apple om, at TDC skal sælge iPads, fik selskabet til at fastholde forventingerne til 2014 samlet set.

Læs også:

Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

TDC hårdt presset: Sådan rammer pris-krigen telegiganten

Her er krisen i den danske telebranche: Derfor vil den ramme dig

Carsten Dilling: Her har vi kernen i fremtidens TDC




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere