Artikel top billede

TDC klar med iPhone 6 om to uger - men er tavs om antallet

Om få uger får danskerne adgang til de nye iPhones. Men der er uvished om, hvor mange telefoner der kommer til Danmark.

Allerede om 14 dage kan danskerne få fingre i Apples to nye telefoner - iPhone 6 og iPhone 6 Plus.

Det bekræfter det danske teleselskab TDC, der fra og med den 26. september vil sælge de to nye telefoner.

Tidligere har Apple oplyst på sin hjemmeside, at virksomhedens nye telefoner kan "bestilles" fra den 26. september, men TDC bekræfter nu over for Computerworld, at telefonen også vil blive fysisk tilgængelig fra og med denne dag. 

Det er dog uvist, hvor mange kunder der rent faktisk vil kunne få adgang til telefonen på lanceringsdagen. For TDC ønsker ikke at oplyse til Computerworld, hvor mange telefoner der bliver sat til salg ved lanceringen. 

"Denne type oplysninger hører ind under kategorien forventede salgstal, og det er noget, som vi af konkurrencemæssige årsager ikke kan oplyse," siger Mette Marie Rasmussen, der er kommunikationsrådgiver hos TDC.

Det vil sige, at kunder, der stiller sig i kø foran jeres butikker, ikke kan vide, om I har 50 eller 10.000 telefoner på lager? 

"Nej, det kan de ikke vide. Men mit gæt vil dog være, at vi nok får flere end 50 hjem."

Men ville det ikke være god service at oplyse forbrugerne om det, hvis der er et begrænset antal telefoner til rådighed?

"Tjo, men det kan vi ikke oplyse af konkurrencemæssige hensyn," siger hun.

Uvished om midnatsåbning

Da iPhone 5 blev lanceret i Danmark for to år siden, valgte flere telebutikker at holde midnatsåbent, men Mette Marie Rasmussen oplyser, at TDC endnu ikke har taget beslutning om, hvorvidt det vil være tilfældet ved lanceringen af de nye iPhones. 

Apple præsenterede de to nye iPhones ved en stor præsentation i Californien tidligere på ugen.

Begge telefoner får en betydeligt større skærm end de tidligere iPhone-modeller. Den største af de to, iPhone 6 Plus, får en skærm på 5,5 tommer, mens lillebroderen, Phone 6, får en skærm på 4,7 tommer.

Derudover bliver begge telefoner både tyndere og hurtigere end de forrige modeller, og de får tilmed indbygget en NFC-chip, der gør det muligt at bruge dem til mobilbetalinger.

Uden abonnement vil den billigste iPhone, iPhone 6 med 16 gb hukommelse, komme til at koste 5.199 kroner, mens den dyreste, iPhone 6 Plus med 128 gb, kommer til at koste 7.599 kroner. 

Læs også:

Mød Apples to nye iPhones

Overblik: Her er specs på iPhone 6 - og ni andre smartphones 

Her er alle højdepunkterne fra Apples store præsentation




IT-JOB

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

IT-projektleder

Arbejdernes Landsbank

IT-drifts- og supporttekniker

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

Cyber Security Coordinator
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere