Artikel top billede

Foto: Morten Sahl Madsen. (Foto: Morten Sahl Madsen)

Her er den nye og optimerede browser til Raspberry Pi

Nu er tiden kommet til en ny og bedre browser til Raspberry Pi-folket. Her er Midori-afløseren.

Raspberry Pi er blevet it-gør-det-selv-folkets kæledægge, når der skal eksperimenteres med hjemmegjorte gadgets.

Et af de eksperimenter har vi sammenfattet i denne artikel: Guide: Sådan laver du din egen private "Dropbox"-server med Raspberry Pi på et kvarter

Surf-oplevelsen har dog været til at overse, men det bliver der nu gjort noget ved.

Midori-browseren får en afløser efter otte måneders kodetilretning.

Raspberry Pi Foundation står nemlig klar med en forbedret browser, der er optimeret til platformen.

Den er blevet døbt Epiphany (også kendt som Gnome Web) og er udviklet i samarbejde med Collabora, der er en virksomhed, som har specialiseret sig i optimering af åben kildekode-software.

Det skriver Raspberry Pi Foundation på sin webside.

Stadig lidt bøvl med JavaScript

Epiphany er udviklet gennem de sidste otte måneder, og browseren forbedrer surfoplevelsen på Raspberry Pi på en hel stribe områder.

Den bliver eksempelvis beskrevet som tre gange hurtigere end Midori, når man ser på starttiden.

Desuden er der sket forbedringer med HTML 5, der er Youtube-støtte og hardwarebaseret videoafkodning.

Alt er dog ikke lyserødt, og Raspberry Pi Foundation fortæller, at der stadig kan være kringlerier med store mængder af JavaScript på websider.

Raspberry Pi's version af Epiphany kommer til at erstatte Midori i fremtidige versioner af Rasbian, der er den officielle Linux-distribution, der anbefales til Raspberry Pi.

Browseren er også inkluderet i det brugervenlige installationsværktøj til den lille computer, NOOBS.

Det skriver Computerworlds amerikanske søstermagasin.

Læs også:

Nørdens ultimative våde drøm får nu et rigtigt lydkort

Her er 10 supernørdede Linux-gadgets

Se computeren du kan have i din hule hånd

Bygger supercomputer med Raspberry Pi og Lego-klodser

Mini-pc fra Microsoft skal knække Raspberry Pi




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren