Artikel top billede

Hands on: Billige Windows Phone-mobiler fra Microsoft

50 milliarder selfies blev postet i 2013 på sociale medier, og langt størstedelen af dem var underbelyste og i dårlig kvalitet. Det vil Microsoft ændre med nye Lumia-mobiler.

IFA: Alle pressekonferencer under IFA-messen i Berlin lader til at være enige om en ting: Hvis der ikke er bas og unge mennesker, er det ikke et event.

Microsofts lancering af de to nye smartphones, Lumia 830 og Lumia 735, som også kan fås i en Lumia 730 dual-sim udgave, skete således også under høj musik og showmanship.

Den amerikanske soft- og hardwareproducent leverede varen, ved på scenen ikke bare fremvise nye produkter, men også bruge dem: Der blev taget selfies, spejlet skærme og foretaget Skype-opkald gennem Cortana, den virtuelle assistent, a la Apples Siri.

(En funktion Danmark og det meste af Europa stadig må kigge længe efter).

Selfie-mobilen med selfie-app

Lumia 735 er en 4G mobil med fokus på frontkameraet. Med et 5 megapixel frontkamera med et 24 mm objektiv vil Microsoft vinde selfie-segmentet.

Frontkameraet understøttes af en ny app, som Microsoft meget kreativt har valgt at kalde Lumia Selfie-app. App'en virker meget lavpraktisk: Kameraet startes i frontkamera ,og der er en række filtre, som dit billede kan efterbehandles med.

Foruden filtre tillader app'en også nogle fikse "photoshop"-funktioner, blandt andet en slankeeffekt, større øjne, udviskning af rynker og hvidere tænder.

Mange af de ting kan du allerede på andre platforme, men Microsofts kernekompetence ligger i simpelheden: Alting styres i sliderbare, og resultaterne er forbløffende gode.

Lumia 735 føles ikke premium

Hvor kameradelen næsten ikke kan roses nok, føles 735'eren desværre ikke så lækker, som man kunne have ønsket det.

Designmæssigt er den tilbage i den gamle Lumia 520, med en svagt buet skærm ud til kanten og et glat plastikcover, som føles solidt, men bare ikke formår at wow'e på nogen måde.

Desuden er den dedikerede kameraknap forsvundet fra siden, hvilket savnes på en telefon, dedikeret til billeder, som ofte er taget i akavede stillinger.

Lumia 830 imponerer til prisen

En helt anderledes kvalitetsfølelse giver Lumia 830, som har et udskifteligt bagcover, som fås i fire forskellige farver. Plastikken her føles i modsætning til søstertelefonen støvet og giver et lækkert spil mellem plastik og metalkanten, som omkranser hele telefonen.

Med en tykkelse på blot 8,5 mm er det også en ganske tynd sag, men metallet giver den en meget solid følelse, hvilket også afspejles i de 150 gram, som føles vægtige i hånden.

Sammen med ny kameraoptik har 830 også imponerende kameramuligheder, både i 4K og optisk billedstabilisering, som gør telefonen stærk i mørke omgivelser.

Telefonerne kommer begge til salg i denne måned, og med priser på 219 euro for Lumia 735 og 330 euro for Lumia 830 rammer de to telefoner ned i gruppen under flagskibsmodellen Lumia 930, som kom kort før sommer, og lige over Lumia 630.

Man kan så overveje, om Lumia 830 er så meget billigere, at det retfærdiggør den i forhold til Lumia 930.

Begge telefoner kommer som en ekstra detalje med softwareopdateringen Lumia Denim, som også skal udrulles til de øvrige Lumia-telefoner i sidste kvartal af 2014.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer