Artikel top billede

Sådan kårer Computerworld Danmarks dygtigste it-virksomheder

Laveste score er bedst i Top 100. Her får du forklaringen på udregningsmetoden.

Hvert år kårer Computerworld Danmarks dygtigste it-virksomheder. Det har vi gjort siden 1996, og kåringen sker på baggrund af selskabernes regnskabstal.

Computerworlds Brancheguide med over 1.300 it-virksomheder fordelt på 23 underkategorier danner baggrund for udvælgelsen.

Men kun virksomheder med en årsomsætning på over 20 millioner kroner i seneste regnskab og selskaber, der opgiver en række andre nødvendige nøgletal, går videre og deltager i selve Top 100-undersøgelsen. I år opfyldte 181 it-virksomheder kriterierne for at være med.

Nummer et i hver af de 23 underkategorier tildeles i øvrigt som sædvanlig en specialpris.

Derfor bruger vi moderselskabstal

Beregningerne i Top 100 er baseret på offentligt tilgængelige regnskabsdata leveret af Dansk Regnskabsanalyse. Af produktionstekniske årsager kan det ske, at enkelte virksomheder ikke er med, fordi virksomhedernes trykte regnskab, som var tilgængeligt fra de danske myndigheder, endnu ikke var indtastet hos Dansk Regnskabsanalyses underleverandør, da Top 100-analysen blev udført.

I analysen anvender vi udelukkende moderselskabstal og altså ikke koncerntal. Det gør vi for at undgå, at eventuelle datterselskaber i undersøgelsen påvirker resultatet ved at tælle med flere gange. Samtidig undgår vi regnskabsdata fra virksomheder, som slet ikke hører til i branchen.

Fire målepunkter

Alle de medvirkende virksomheder skal - ud over omsætning - oplyse antal ansatte, resultat af primær drift, aktiver og omsætning året før.

Det er nemlig disse data, der indgår i beregning af effektivitetetsgrad, vækst i omsætning, afkastningsgrad og overskudsgrad

Vinderen er den virksomhed, der opnår den laveste såkaldte Sovereignscore, som er summen af placeringer på de fire måleparametre.

Den bedst mulige Sovereignscore er altså fire, der ville være udtryk for, at virksomheden var branchens nummer et på alle fire måleparametre.

Sidste års vinder, API Maintenance Systems, fik en Sovereign-score på 60. Året før vandt Siemens Industry Software med Sovereign-scoren 42.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis