Artikel top billede

Ny iPhone på trapperne: Kan Apple få iPhone-feberen til at stige igen?

Apple og forhandlerne tror, at lanceringen af den kommende iPhone 6 om et par uger vil tænde en ny iPhone-feber og sætte mobil-verdenen i brand.

Apple er på trapperne med iPhone 6, og forventningerne er store til den nye smartphone, der angiveligt vil blive udstyret med en stor skærm på enten 4,7" eller 5,5".

Selv har virksomheden meget store forventninger til salget af den nye telefon.

I hvert fald har Apple ifølge Wall Street Journal bestilt op mod 80 millioner eksemplarer af iPhone 6 til levering inden nytår hos sine kinesiske produktions-partnere, der står for selve samlingen af iPhone-telefonerne.

Det er næsten dobbelt så mange som det antal, som Apple sidste år bestilte af det hidtil nyeste iPhone-modeller, iPhone 5S og 5C.

En ny telefon

Samme melding kommer fra en række af de meget markeds-sensitive brugt-butikker på det amerikanske marked, hvor iPhone 6-feberen for alvor er begyndt at brede sig.

Apple ventes at præsentere iPhone 6 om et par uger. Salget ventes at gå i gang 19. september.

De pågældende brugt-butikker har en funktion, hvor folk, der ønsker at sælge deres brugte smartphone, på selskabets website kan få en pris, som selskabet forpligter sig til at ville betale i de kommende 30 dage.

Det gør, at iPhone-ejeren har tid til at finde og købe en ny telefon, inden den gamle sælges videre - men at prisen ligger fast.

Flere af disse brugt-butikker melder om en meget stor, nylig stigning i antallet af anmodninger om pris på brugte iPhone i den seneste uges tid.

Brugt-butikken Nextworth melder om en stigning på 350 procent i antallet af anmodninger om pris på en brugt iPhone.

Det tolker selskabet i retning af, at rigtigt mange er interesserede i at bytte deres nuværende iPhone ud med en ny iPhone 6.

Samme billede melder brugt-butikken Gazelle om. Her er antallet af pris-anmodninger steget med 50 procent. Selskabet betaler 175 dollar - omkring 980 kroner - for en brugt iPhone 5 med 16 GB lagerplads.

Ifølge de to selskaber er det normalt, at antallet af pris-anmodninger stiger i de år, hvor Apple lancerer nye iPhone-design.

Vil have større skærme

Mens Apple hidtil har været tilbageholdende med for alvor at hoppe med på tendensen med større smartphone-skærme, har Android-producenterne i flere år væltet store Android-smartphones ud på markedet - og kunderne har været der.

Det er noget, som Apple ikke har kunnet sidde overhørig, hvilket altså nu har fået selskabet til at udvikle den nye iPhone-model, der angiveligt kommer til at minde mere om en mini-iPad end en stor iPhone.

Angiveligt bliver den nye iPhone 6 udstyret med meget kraftigt glas, lynhurtig 2,8 GHz A8-processor, stærkt forbedret batterilevetid, TouchID og et nyt kameraobjektiv.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere