Artikel top billede

It-projekterne fejler igen og igen: Forklaringen er ganske pinlig

It skal skabe mere effektive virksomheder og offentlige institutioner, men ender alt for ofte med at skabe problemer. Forklaringen bør give røde ører.

ComputerViews: Det sker igen og igen, og alligevel lader vi det så ske endnu en gang: At it-projekter fejler.

Nu tænker du måske, at det er meget muligt, at en del it-projekter ender på et vildspor, men at det ikke er noget, der sker i den virksomhed eller organisation, du er en del af.

Du tager (formentlig) fejl.

Kast et blik på nogle ret nedslående statistikker, vi har skrevet om i forskellige artikler på det seneste:

Ifølge McKinseys globale undersøgelser er det 71 procent af alle store it-projekter, der overskrider budgettet, og faktisk går hver tredje store it-projekt omkring 50 procent over budget.

Men hvad der næsten er værre: I gennemsnit leverer de store it-projekter 56 procent mindre værdi, end man havde ventet.

Derfor ender det galt

Kilden til problemerne skal næsten altid findes i det organisatoriske og altså i samspillet mellem de mennesker, der skal anvende teknologierne.

Eksempel siger 35 procent af respondenterne i en global McKinsey-undersøgelse, at det at kunne forbedre det generelle talent og evnerne hos it-medarbejderne er en af de vigtigste ting, hvis man skal forbedre it-performance.

Samtidig peger 20 procent på, at en erstatning af it-ledelsen kan være en måde at øge performance på.

Måske indvender du nu: Er det ikke bare noget, der sker i de mindre it-modne lande? Her i Danmark er vi jo langt fremme med it. 

Svaret er (desværre) nej.

Danske virksomheder fejler også

Eksempelvis kunne vi for nylig fortælle om en stor undersøgelse af CRM-projekterne i danske virksomheder, der konkluderede, at danske virksomheder taber mere end 1 milliard om året på forfejlede CRM-projekter. 

- 69 procent af CRM-projekterne påvirker salget minimalt.

- 70 procent af CRM-initiativerne vil fejle over de næste 18 måneder.

- 60 procent af CRM-projekterne ender i fiasko.

Det er ikke rar læsning, men desværre er det en del af sandheden om it. At det kan fejle, og at det gør det alt for ofte.

De mindste problemer er dem, der handler om fejlramte flashdiske eller algoritmer, der ikke helt kan finde danserytmen.

De store problemer - dem, der gør rigtig ondt på virksomheden - opstår med udgangspunkt i de organisatoriske og medarbejder-mæssige udfordringer.

Når mennesker møder teknologi

Alle er vi en del af problemet, selv om vi selvfølgelig fra hver vores placering i virksomheden har forskellige roller og ansvarsområder.

"Der er altid nogle forskellige reaktionsmønstre hos forskellige faggrupper, og hvis ikke de kan se værdien i det og føler, at det er i orden, så bliver det ikke en succes," siger CBS-forsker Per Østergaard Jacobsen eksempelvis om de alt for høje fejlrater ved CRM-projekter.

En af de tilbagevendende årsager til, at it-projekter fejler, er, at vi har det med at undervurdere de menneskelige aspekter af projekterne og i stedet bruger al tiden på de mere tekniske dele.

Per Østergaard Jacobsen fremhæver igen fejlraten ved CRM-projekter.

"CRM er let at forstå, men der sker bare det, at man har med mennesker at gøre, og det er sådan en ubekendt, sort boks."

Derfor er det pinligt

Det værste ved de mange fejlslagne it-projekter er næsten ikke mængden, men derimod at vi godt kender årsagerne - og for så vidt også de redskaber, der skal i brug, hvis vi skal undgå problemer.

Det er ledelses- og projektstyrings-discipliner, der er beskrevet i utallige bøger, og som derfor ikke burde være ukendt land for ret mange it-ansvarlige.

Men det er også evnen til at forstå de mennesker, man har med at gøre. Det er evnen til at være opmærksom på de tanker og følelser, de har.

Det handler grundlæggende om at lytte. Altså på den rigtige måde, hvor man ikke bare siger, at man lytter, men rent faktisk gør det.

Det er ikke raket-videnskab, men faktisk snarere noget, der er (eller burde være) børnelærdom. 

Fra Polsag til de evige historier om EPJ-fiaskoer - det offentlige har lært og lærer fortsat lektien på den hårde måde.

Men det gør de private virksomheder også, hvilket de nævnte fejlrater fra CRM-verdenen vidner om.

Det sker derude lige nu - og måske også i din egen virksomhed; at it er ved at fejle.

Jo, det er svært og kompliceret at skulle styre it i den rigtige retning, men det sker bare alt for ofte, at it fejler, fordi vi af en eller anden grund bliver ved med at glemme de mest fundamentale ting, der handler om at lytte til og inddrage brugerne.

"De har alle sammen guldkornene til, hvordan det bliver en succes. Bare lyt til dem," lyder det fra Martin Houlberg Jensen, forfatter til bogen Få succes med CRM.

Læs også:

Derfor ender store softwareprojekter som det rene juks

Kan it-chefen løse den vigtigste opgave af alle?

Undgå fiasko: Her er guiden til succes med CRM

It-projekter sejler: Overskrider budget og tidsplan




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere