Hvis du vil have dramatik og magtspil for alle skillingerne, behøver du hverken at se House of Cards eller vende blikket mod de taktiske spinderier på Christiansborg.
Faktisk spiller du selv en ganske betydelig rolle i et af de største erhvervsmæssige opgør, der har fundet sted i Danmark i nyere tid.
Du er en del af en blodig udmattelseskrig. Ingen kender endnu udfaldet - men vi nærmer os et slutspil, hvor der nødvendigvis må være vindere og tabere.
Krigen inkluderer både Danmark, Norge og Sverige - men også en joker i form af teleselskabet 3, hvis primære ejer er fra Hong Kong.
Det er en af den slags krige, hvor slagmarken er dunkle og kølige mødelokaler, og generalerne er iført jakkesæt, som fodsoldaterne aldrig kommer i nærheden af at få råd til.
Derinde bag persiennerne tales der med dæmpede, men faste stemmer, mens bunker af papir med tal og grafer gennemgås igen og igen.
Dit SIM-kort, deres krig
Krigen begynder og slutter dog med den mobiltelefon, du render rundt med i lommen. Uanset hvilket teleselskab, der har leveret dit SIM-kort og optræder på dine månedlige betalingsoversigter, så er det en af aktørerne i det, der i historiebøgerne vil blive kaldt:
Den store danske telekrig.
Perioden, denne krig strækker sig over, kender vi heller ikke endnu. Men den har på nuværende tidspunkt stået på i mere end et årti, og rigtig meget tyder på, at den snart vil blive en aktør færre.
Dermed ikke sagt, at priskrigen vil blive afsluttet. Slet ikke, faktisk. Den del vender vi lige tilbage til.
Først et kig på de begivenheder, der her hen over sommeren har fået spekulationerne om fusioner og opkøb til at gribe om sig.
For nu er det ikke længere et spørgsmål om, men i stedet hvornår og hvordan?
Koncernchefen åbner ballet
Tidligere på sommeren afslørede koncernchefen i Telenor, Jon Fredrik Baksaas, at der kommer mere og mere kød på ideen om en fusion af Telenor og Telia her i Danmark.
De to selskaber har indtil nu kun haft et netværkssamarbejde her i landet, men det kan snart ændre sig, da lignende fusioner nu er blevet godkendt af EU-kommissionen i forbindelse med eksempelvis Telefonicas køb af E-Plus i Tyskland.
"De præmisser, der var, da vi indgik netværkssamarbejdet i Danmark, er kommet i et nyt lys, efter at regulerende myndigheder i Irland og Tyskland har godkendt fusioner. Derfor er en konsolidering ikke længere umulig," udtalte han i forbindelse med Telenors halvårsregnskab i slutningen af juli.
Her var der overordnet set gode resultater for koncernen - men altså ikke her i Danmark, hvor udviklingen går i den forkerte retning.
Omsætningen faldt fra 1.231 millioner norske kroner i andet kvartal 2013 til 1.166 millioner i andet kvartal i år - og et overskud på 24 millioner blev til et underskud på 68 millioner kroner i andet kvartal i år.
Bloomberg citerede ved samme lejlighed koncernchefen for at sige, at "alle muligheder er åbne" på det danske telemarked.
Mens der i teorien er flere konsolideringsmuligheder i Danmark, er de fleste analytikere enige om, at særligt ét scenarie er mest sandsynligt:
"Det er ikke sandsynligt, at TDC vil blive en del af en konsolidering. Vores basisscenarium er, at Teliasonera, der har været meget eksplicitte omkring behovet i Danmark, køber Telenor Danmark," har svenske SEB udtalt i en analyse.
Samme vurdering har Mortens Imsgard, teleanalytiker i Sydbank, over for Computerworld.
"Det er det mest oplagte, når man kigger på, at de to selskaber i dag har netværkssamarbejdet. Næste skridt kunne være en fuld sammenlægning," siger han.
Derfor er det et kompliceret spil
Men det er her, at tele-krigen tager en uventet drejning, for det spil, der foregår, når eksempelvis koncernchefen i Telenor udtaler, at "alle muligheder er åbne," handler om langt mere end den logiske og økonomisk set fornuftige konsolidering på det danske telemarked.
Det handler som i enhver anden krig også om stædighed, stolthed og evnen til at forhandle.
"Et af selskaberne skal lade sig opsluge eller kaste håndklædet i ringen, og det er nok tvivlsomt med lige præcis de to selskaber," lyder det fra Morten Imsgard.
Her er vi ved sagens kerne: At Sverige har TeliaSonera, og Norge har Telenor - og at de begge gerne vil eje Danmark.
Da vi i første omgang kan fjerne TDC og 3 fra ligningen, er situationen altså to skandinaviske nationers største teleselskaber, der kæmper om magten i et tredje land, Danmark.
"Sådan som jeg ser det, kan det her ikke komme frivilligt. Der er ingen konsolidering i det danske marked, der afstedkommes frivilligt," vurderer Morten Imsgard.
"Der er et af selskaberne, der er nødt til at tage initiativet, og det vil typisk være det selskab, der er mest presset. De er nødt til at indse, at den eneste udvej er at opsøge en konsolidering."
"Alternativet er at kaste håndklædet i ringen og bare trække sin forretning fuldstændig ud."
3 piner Telia og Telenor
Set lidt udefra kan det måske undre, at snakken om en mulig sammensmeltning af Telia og Telenor kan blive ved med at køre - også drevet frem af selskabernes egne direktører - uden at der reelt sker noget.
Morten Imsgard fra Sydbank har et bud på, hvad der foregår bag kulisserne.
For krigen på det danske telemarked inkluderer som bekendt ikke bare Telia og Telenor, men også TDC og 3.
Særligt 3 er problematisk i forhold til ønsket om en konsolidering, når hele formålet skulle være at lægge en dæmper på den priskrig, der piner især Telia og Telenor:
"Mit indtryk er, at begge selskaber betragter 3 som det selskab, der oftest for alvor sætter gang i priskrigen. Der er indikationer af, at hverken Telenor eller Telia har specielt meget lyst til at være på det danske marked efter en konsolidering, hvis 3 stadig er der."
"Skal man så bare stadig slås med en konkurrent, der synes at være meget villig til at sænke prispunkterne, og som - fordi de er mobile only - laver nogle træk, som gør mere ondt på konkurrenterne, end det gør på dem selv?" lyder det fra Morten Imsgard, Sydbank.
Her er den mulige fremtid
Hvordan vil det ændre det danske telemarked, hvis Telia og Telenor går sammen?
"Forudsat at de resterende aktører agerer rationelt, burde det få den konsekvens, at der bliver mere ro på priskonkurrencen."
"Man får måske en ny mulighed for at starte op med fokus et andet sted end prisen, som også er det, vi har set TDC gøre med Telmore Play; at prøve at flytte kundernes fokus over på den værdi, der er i de tjenester og ikke så meget på, hvad den månedlige betaling er."
"Men selv med en sammenlægning af Telia og Telenor vil 3 måske stadig være i en situation, hvor de målrettet og aggressivt vil gå efter at vokse deres kundebase. Man kan sagtens forestille sig en situation, hvor de fortsætter med at agere på nogenlunde samme måde. Deres organisation er simpelthen mere slank, så de kan bedst tåle det."
Det scenarie anser hverken Morten Imsgard eller ret mange andre analytikere dog som sandsynligt. Både Telenor og Telia er nemlig - trods den pressede situation - forretninger med milliard-omsætninger og ganske betydelige markedsandele i Danmark.
Og prisen for at kæmpe kampen her i landet har allerede været så høj, at en total kapitulation ikke længere er en mulighed.
Telenor har ifølge Computerworld Norge indtil nu investeret 20 milliarder kroner i Danmark, hvor selskabet i dag har en værdi af 6,45 milliarder kroner.
Erkender at der skal ske noget
Selskaberne er dog selv ganske åbne omkring, at situationen ikke er holdbar i længden.
Eksempelvis sagde Søren Abildgaard, administrerende direktør i Telia, i december sidste år til Computerworld:
"Ud fra et industri-perspektiv er det helt store problem, at der er en spiller for meget på det danske marked."
Så er spørgsmålet vel, hvem der ikke skal være her?
"Ja, og det er I alle sammen dygtige til at gætte på," lød det fra Telia-direktøren.
Krigen bliver ikke afgjort i Danmark
Men selvom en Telia/Telenor-fusion på sigt formentlig også vil føre til, at det nye selskab får en større kundebase i forhold til organisations størrelse, er der stadig den udfordring, at Danmark bare ikke er et større land, end det er.
"Vi er jo ikke meget mere end Hamburg og opland, og tænk hvis der skulle være fire teleoperatører der. Der er vel fire teleoperatører i Tyskland til 80 millioner, og vi har fire til fem-seks millioner mennesker," forklarer Morten Imsgard.
"Forretningsmodellen hænger ikke sammen, og det er derfor, at de mindre aktører hele tiden jagter at forøge kundebasen. I den jagt ødelægger de det langsigtede indtjeningspotentiale i Danmark."
Hvem er stærkest i det lange løb?
Morten Imsgard, der via sit job følger regnskaberne fra teleselskaberne, har denne vurdering af styrkeforholdet:
"Som jeg ser det og læser tallene lige nu, synes Telia at være det selskab, der er bedst kørende."
"De har fået lavet en turnaround af deres forretning, har fået slanket deres omkostningsbase og har formået at vokse deres kundeportefølje - uden at være helt så aggressive på prisen, som Telenor har været tvunget ud i, fordi de havde et rædselsfuldt 2013 i Danmark, hvor kunderne forlod butikken i et for hurtigt tempo."
"Lige nu og her ligner Telenor det selskab, der er mest presset på det danske marked," siger han.
Men her slynger vi så endnu et lille aber dabei på banen. For Telenor i Danmark har et moderselskab med en betydelig tyngde bag sig, der for så vidt godt kan fortsætte med at holde liv i den danske gesjæft.
Hvis det altså ønsker det.
"Så længe man kan gribe knoglen og ringe til Oslo og sige ‘send flere penge', så kan man tage nogle tab for at kunne vinde i sidste ende."
"Beslutningen om, at det er nok, skal træffes i enten Oslo eller Stockholm. Så længe man ikke har truffet den beslutning, sker der ikke noget. De lever på hovedkvarterets nåde," siger Morten Imsgard om de danske afdelingers situation.
Han tilføjer, at det gælder både Telenor og Telia.
"Det kan godt være, at Telia gør det bedre i Danmark nu, end de har gjort for et par år siden, men det er stadig ikke tilfredsstillende resultater, der kommer ud af det danske marked."
"Hver gang TeliaSonera aflægger et regnskab, skal de forklare, hvorfor det går så dårligt i Danmark, og det samme skal Telenor."
"Der sidder nogle topchefer i de selskaber, der skal træffe en svær beslutning om, hvad der skal ske."
Læs også: