Artikel top billede

Softwarefejl ramte TDC: 250.000 danskere på ferie uden forbindelse

TDC har nu igen åbnet for roaming i udlandet efter en noget kaotisk weekend. En kvart million danskere på ferie blev ramt. Årsagen var en softwarefejl.

TDC har igen åbnet op for roamingtrafikken efter en weekend, hvor flere hundredetusinde danskere ikke kunne bruge deres telefoner i udlandet. Det fortæller TDC i en pressemeddelelse.

"Det har taget længere tid, end vi havde håbet, og vi har trukket store veksler på vores kunders tålmodighed. Heldigvis har vi nu fået vores mange kunder i udlandet på mobilnettet igen, så de kan anvende deres mobil som normalt," siger koncerndirektør Peter Trier Schleidt, TDC Operations.

Nedbruddet betød, at TDC's kunder på ferie i udlandet hverken kunne sms'e, tale eller bruge mobildata, hvilket gjorde deres telefoner komplet ubrugelige med mindre, at de var i nærheden af WiFi - og så fungerede tale- og sms'er stadig ikke.

Stabilisering gav efterfølgende problemer
TDC valgte lørdag ved middagstid at lukke ned for al roaming i udlandet for at stabilisere driften. Planen var gradvist at koble danskerne på nettet igen - land for land.

Men det gav problemer, da folk ikke blev genindkoblet i samme omfang, som var ventet, og ved hjælp af fagfolk fra Ericsson, Huawei og iBasis, der håndterer TDC's roamingtrafik, lykkes det først teknikerne at få styr på indkoblingen, så alle igen var på mobilnettet søndag morgen klokken 06.00 med Tyrkiet som sidste land.

"Det er dybt beklageligt, at vi bliver ramt af denne type fejl på det tidspunkt af året, hvor der er flest danskere på ferie i udlandet. Jeg er ked af, at vi har forstyrret ferien og givet anledning til uro blandt familie og venner, som ikke har kunnet komme i kontakt med hinanden, mens det har stået på," siger Peter Trier Schleidt.

En softwarefejl startede lavinen

Ifølge TDC var det en softwarefejl, som i første omgang startede en række udfald for en mindre gruppe kunder. Derefter lukkede man for roamingen for at hurtigt skulle få dem tilbage igen. Dette viste sig som bekendt at give en større række problemer. 

"Der forestår nu et stort arbejde for os med at kortlægge præcist, hvad der forårsagede nedbruddet. Vi skal have det grundigt undersøgt sammen med vores leverandører. Vi vil gøres vores bedste for at undgå lignende fejl fremover," siger Peter Trier Schleidt.

I alt blev over 250.000 kunder i udlandet ramt af nedbruddet.

Læs også: Nets skal betale dummebøde for langvarigt nedbrud

Læs også: Nets tavs efter mega-nedbrud

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere