Artikel top billede

Ny opdatering redder NemID på Windows XP

En ny opdatering af Oracles Java skulle have stoppet brugen af NemID på Windows XP-maskiner, men opdateringen er rullet ud, og XP-folket har stadig adgang til NemID.

Oracle frigav i går tirsdag den længe ventede opdatering til Java, som skulle have været dødsstødet til NemID på XP-maskiner.

Det var ventet, at opdateringen skulle have gjort NemID ubrugelig på det over 10 år gamle system, men sådan blev det ikke.

Udmeldingen fra Oracle selv var ellers, at netop denne opdatering ville stoppe adgangen, ligesom at Oracle er stoppet med at supportere Java i forhold til Windows XP.

Men opdateringen har vist sig at fungere udmærket på XP, og derfor kan de 5,5 procent af brugerne, der bruger NemID på XP-maskiner, stadig få adgang til de mange sites som bruger NemID uden først at skulle opdatere deres styresystem.

Men drop stadigvæk XP

At opdateringen stadig virker kommer som en mindre overraskelse for Nets, som står bag NemID, men man lever på lånt tid, hvis man bliver på XP, siger Søren Winge, der er presseansvarlige hos Nets.

"Vi havde en frygt for, at det blev denne opdatering, hvor det skulle være slut, men selv om det ikke sker, så dør supporten jo lige så stille til XP - hverken Microsoft, Oracle eller for den sags skyld os supporterer XP," siger Søren Winge til Computerworld.

Med den nye opdatering er der ikke nogen fast dato på, hvornår XP ikke vil virke med NemID. Derfor opfordrer Søren Winge også til, at man hurtigst muligt får opdateret systemet.

"Det virker måske nu, men da vi ikke ved, hvornår det vil stoppe, opfordrer vi stadig til, at man får opdateret sin computer til et nyere styresystem. Ud over NemID er der jo også en række sikkerhedsmæssige farer ved ikke at opdatere," siger Søren Winge.

At NemID stadig fungerer har ikke påvirket udrulningen af NemID på Javascript, som støt er blevet rullet ud til institutioner og banker siden den 1. juli

Læs også: Så mange danskere kan stå uden NemID i næste måned

Læs også: I næste uge kommer NemID til din smartphone - prøv det her

Læs også: Her er den ultimative overlevelsesguide til Windows XP




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere