Artikel top billede

Ødelagt router fik DSB-tog til at holde stille

En fejl i strømforsyningen fik en central router hos Banedanmark til at stå af. Og så opstod den næste fejl.

Det var en ødelagt router hos Banedanmark, der i går var skyld i, at et stort antal DSB-tog i timevis holdt stille på Sjælland.

Det oplyser teknisk direktør Søren Boysen, Banedanmark.

Routeren, som er på størrelse med et køleskab, gik i stykker på grund af en fejl i strømforsyningen. Dermed var it-netværket ikke længere redundant - og dermed sårbart over for andre fejl. 

Og så opstod næste fejl - denne gang på kabelanlægget. Da systemet ikke længere var redundant, gik flere af Banedanmarks systemer derefter ned.

"Den første fejl kan vi godt håndtere, men de næste fejl fører til, at systemet går ned. Og det skal vi selvfølgelig finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre," siger teknisk direktør Søren Boysen.

Han tør ikke sige noget om, hvor lang tid det tager at finde alle fejlene.

"Vi går hændelsen kronologisk igennem og siger: Hvad var det første, der skete. Og så udleder vi nogle læringspunkter af det. Noget af det vil give anledning til, at vi skal korrigere noget her og nu - og noget andet skal vi måske dykke længere ned i," siger Søren Boysen.

Han understreger, at Banedanmark meget sjældent oplever nedbrud i det omfang, det skete tirsdag:

"Den umiddelbare vurdering er, at vores anlæg er meget robust, og historisk har vi ikke haft nogle hændelser på vores it-netværk, der ligner det her. Men derfor skal vi selvfølgelig finde ud af, hvordan vi undgår det her igen," siger den tekniske direktør.

Som en konsekvens af nedbruddet holdt en lang række tog stille på Sjælland i flere timer, inden Banedanmark fik gang i signalsystemet igen.

Informationstavler og højttalere virkede heller ikke, så DSB kunne ikke oplyse passagererne om problemerne og aflysningerne.

Læs også:

Efter togkaos: Banedanmark ved ikke, hvad der gik galt

Myndighed erkender: Slet ikke styr på konsulent-indkøb




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere