Artikel top billede

Netflix versus internetleverandør: Hvem er skyld i ringe kvalitet?

Hvorfor hakker video-signalerne nogle gange? Er det indholdsleverandøren eller internetselskabet, der er synderen?

Netflix var for et par uger siden ude i en offentlig diskussion med det amerikanske teleselskab Verizon, som Netflix anklagede for at forringe den video-kvalitet, som streamings-tjenesten sender afsted til kundernes fjernsyn, smartphones og tablets.

Netflix begyndte at sende beskeder til nogle Verizon-kunder om, at Verizons netværk var overbelastet - hvilket i sagens natur kan gå ud over Netflix.

Verizon reagerede dog hurtigt med at melde ud, at Netflix ikke kunne bevise den påstand, fordi der var tale om nogle enkeltstående tests.

"Der er intet grundlag for det, når Netflix hævder, at problemer med afspilningen udelukkende skyldes Verizons netværk," lød det blandt andet i et brev fra Verizon.

Teleselskabet havde ellers et par måneder forinden indgået et særligt samarbejde med Netflix, der netop skulle sikre, at den gode video-kvalitet nåede ud til kunderne.

Vil til bunds i problemet

Nu skriver nyhedsbureauet Reuters, at den amerikanske teleregulerings-myndighed FCC vil se nærmere på de aftaler, der er indgået imellem Netflix og selskaber som Verizon og Comcast, for at finde ud af, hvorfor nogle kunder oplever problemer med streamingen af Netflix. 

Eftersom begge leverandører anklager hinanden for at være årsagen til problemet hos kunderne, træder FCC ind som dommer.

"Kernen i det her er, om internetoperatører, der tilbyder forbindelse i det sidste stykke ud til hjemmet, kan være en fordel eller ulempe for indholdsleverandører og derfor give kunder fordele eller ulemper," udtaler formanden for FCC, Tom Wheeler, ifølge Reuters.

Sagen kan gå hen og blive ganske principiel, fordi det for slutbrugeren ofte er svært at gennemskue, hvor problemet ligger, hvis eksempelvis Netflix eller TV 2 Play hakker.

Er det indholdsleverandøren, der har været for nærig med serverne, eller er det internetleverandøren, der har et problem i netværket?

Det er en diskussion ikke ulig den, der ofte dukker op, når folk brokker sig over deres teleselskabs manglende mobildækning - men måske samtidig ejer en af de mobiltelefoner, der har den allerringeste antenne og dermed de dårligste forudsætninger for at udnytte det signal, der rent faktisk er.

Netneutralitet spøger stadig

Et ømt punkt i den aktuelle Netflix versus Verizon-sag er debatten om brud på neutralitet -  når og hvis nogle indholdsleverandører har mulighed for at betale internetoperatøren for, at netop deres signal når bedst muligt frem til slutbrugeren.

Debatten om netneutralitet er på ingen måder ny, men den er også en vigtig del af det arbejde, FCC nu skal i gang med som en udløber af diskussionen imellem Netflix og Verizon.

FCC ønsker ifølge Reuters først og fremmest, at der kommer nogle flere detaljer frem om disse aftaler:

"Forbrugere har brug for at forstå, hvad der sker, når den internetservice, de har betalt for, ikke leverer det ønskede indhold på en passende måde, særligt indhold, som de har betalt for," udtaler FCC-formanden til Reuters.

"Det, vi gør nu, er at indsamle information, ikke at regulere. Vi ser under motorhjelmen. Forbrugerne ønsker gennemsigtighed. De ønsker svar. Og det gør jeg også," siger Tom Wheeler til nyhedsbureauet.

Læs også:

Netflix brokker sig: Denne operatør sløver dit video-signal

Farvel til kabel-tv - goddag til tre (næsten perfekte apps

Kæmpe test af mobilantenner: sådan klarer din mobil sig




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis