Stuealteret har længe talt til mig på den der bebrejdende måde, som egentlig er fair nok:
Hvorfor skal jeg blive ved med at sende alt det bras, du alligevel ikke gider se?
Alle disse kanaler, du alligevel aldrig klikker ind på? Reklamerne, der afbryder filmene i ét væk. Studieværterne, der taler mere om sig selv end om det emne, de egentlig skulle præsentere?
Men sådan har det været i alt for mange år, og jeg har i dovenskabens hellige navn undladt at gøre noget ved de alt for mange og alt for ringe tv-kanaler.
Og det har været dyrt. Alt for dyrt.
For mellempakker og fuldpakker - ja, selv grundpakker - koster knaster.
Sidst jeg dristede mig til at nærstudere betalingsoversigten, lød den månedlige udgift til et stort dansk kabel-tv-selskab med et grønt logo og et navn på seks bogstaver på 406,92 kroner.
Ganger man det op til den periode på syv år, hvor jeg har været koblet op til den pågældende pakke, har jeg dermed betalt 34.181 kroner til leverandøren.
Og det er jo langt fra den eneste faste udgift, der er forbundet med at eje et fjernsyn.
Den årlige medielicens, som alle danske husstande i praksis er tvunget til at betale, koster 2.436 kroner om året.
Ny bolig gav flimmer på skærmen
Men så skete der for nylig noget:
Lejligheden i byen blev solgt, parcelhuset i forstaden blev købt, og pludselig sad jeg der foran den selv samme flimmerkasse og var ikke stand til at se andet end ... ja, flimmer.
For der er ingen antenne på loftet eller taget, kun et stik i væggen til kabel-tv. Som ny husejer kræver det derfor et aktivt tilvalg af en månedlig udgift for at få adgang til kanalerne.
Det satte tankerne i gang, for kabel-tv og antenneforeninger har jo aldrig været målet i sig selv; det har været det middel, der kunne sikre mig adgang til det indhold, jeg gerne ville se.
Men indholdet - filmene, sportsbegivenhederne, serierne - klæber ikke længere til kabel-tv-leverandøren, men i mindst lige så høj grad til forskellige nettjenester.
Det har jeg for så vidt vidst længe, men nogle gange skal man bare have et venligt skub for at reagere på det åbenlyse: At kabel-tv som koncept snart er stendødt.
Sådan ser min tv-løsning ud nu
Herunder finder du min tv-løsning, som den ser ud her ved starten af sommeren 2014.
Den vil dog helt sikkert ændre sig i de kommende år, for hele ideen med at sige farvel til kabel-tv er at opnå et mere fleksibelt setup - og at spare penge.
1. ingrediens: Apple TV
Apples lille tv-boks har efterhånden været nogle år på markedet, og faktisk har jeg haft min stående ved siden af fjernsynet i flere år uden at bruge den specielt meget.
Men nu, hvor forbindelsen til kabel-tv-pakken med de alt for mange og alt for ringe kanaler er væk, giver Apple TV pludselig rigtig god mening.
Det skyldes to ting:
For det første kan den lille boks trådløst vise, hvad en app afspiller på en iPhone eller iPad. Den del er vigtig, eftersom der findes langt flere apps til iOS, end der gør til Apple TV, hvor der kun er åbnet op for ganske få tjenester fra Apples side.
For det andet indeholder Apple TV i dag to velintegrerede tjenester, som jeg holder af at bruge - Netflix og Film via iTunes Store.
2. ingrediens: Netflix
Det bringer mig frem til Netflix og de 79 kroner om måneden, som det koster at have adgang til den tjeneste.
Det er efter min mening en yderst fornuftig pris, fordi Netflix giver adgang til et pænt udvalg af film, glimrende serier og alle de tegnefilm, som familiens yngste skal have lov til at se.
Og apropros familien er Netflix rigtig god til at håndtere flere forskellige typer af brugere, så den tilpasser indholdet, alt efter hvem der sidder ved skærmen.
Med et abonnement til Netflix er der fri adgang til alt det gode indhold via både Apple TV, computeren, tablet-pc'en og smartphonen.
Og nej, Netflix indeholder langt fra alle film og slet ikke de nyeste, der stadig lugter af biograf, men det er her, iTunes Store kommer ind i billedet.
Når jeg en sjælden gang (og det er meget sjældent) ikke kan finde noget på Netflix, jeg gider se, kan der for et beskedent beløb lejes en film på iTunes via Apple TV.
Behovet er som sagt ikke stort, og derfor er udgiften det heller ikke - men det er rart at have muligheden.
3. ingrediens: DR TV
DR har hidtil haft en browserbaseret video-løsning, DR NU, der gav adgang til de efterhånden mange kanaler og programmer, som vi betaler for via licensen.
For få uger siden lancerede mediemastodonten så app'en DR TV, der gør det samme som DR NU, bare langt bedre.
Med DR-app'en ved hånden har man adgang til både direkte tv, arkivet med gamle udsendelser, program-oversigten og en god søgefunktion.
DR har sågar lavet et særligt børne-ikon ala Netflix, så ungerne nemt kan finde frem til Ramasjang og Ultra.
Det hele er sat sammen i et overbevisende design - og indholdet lader sig uden dikkedarer streame til Apple TV, hvor der jo (desværre) ikke er en indbygget DR-app.
I det hele taget virker det, som om der er blevet tænkt grundigt over både det tekniske setup og designet af app'en hos DR, for streamingen er i en høj kvalitet, lider ikke af buffer-ventetider og er stabil på Netflix-niveau.
4. ingrediens: TV 2 Play
TV 2 Play er efter min mening den svageste af de tre tjenester, jeg her remser op - men også denne ingrediens tjener et formål i min tv-menu anno 2014.
TV 2 sender nemlig både VM-fodbold og Tour de France her hen over sommeren, og alene de to ting er nok til, at det giver rigtig god mening at betale 39 kroner om måneden for at kunne live-streame hovedkanalen.
Flere ting fungerer dog ikke helt optimalt med TV 2's løsning.
For det første kan jeg ikke få lov til at sende signalet videre til mit Apple TV, som det lader sig gøre med DR TV. Man får beskeden:
Af rettighedsmæssige årsager afspilles kun audio via AirPlay.
Det gælder tilsyneladende alt indhold fra TV 2 - og altså også eksempelvis Nyhederne, som man jo ellers skulle tro, at tv-stationen selv havde de fulde rettigheder til?
Derfor må jeg så se VM-fodbold på tablet-pc'en eller den bærbare computer. Det går såmænd også nok, selv om fjernsynsskærmen nu engang er sjovere at se Messis tryllerier på.
Det andet irritationsmoment er, at TV 2 Play-app'en insisterer på at vise mig regionalnyheder fra Fyn, selv om jeg bor på Sjælland.
Jeg har intet imod Fyn - har selv boet der i mere end 20 år - men det burde være en relativ smal sag at se, at jeg sidder på en netforbindelse et andet sted i landet og derfor formentlig ønsker regionalnyhederne derfra.
(Opdatering: En læser gør opmærksom på, at man rent faktisk godt kan indstille, hvilken region man ønsker at se nyheder fra, men det er altså ikke noget, app'en selv kan regne ud.)
Det tredje og værste problem er, at streamingen til tider hakker, og at jeg også flere gange har oplevet, at forbindelsen simpelhen ryger sig en tur. Ikke godt nok, TV2.
Slut med kabel-tv
Den centrale pointe her er dog ikke, at TV 2 Play har nogle få mangler, men snarere at jeg nu har sagt farvel til den faste månedlige udgift til leverandøren af kabel-tv på 406,92 kroner.
I stedet lyder den månedlige udgift nu på 79 kroner til Netflix og 39 kroner til TV 2 Play, hvilket giver en samlet udgift på 118 kroner.
Lad os dertil antage, at jeg har et årligt forbrug på Apple TV-filmlejning på 500 kroner, hvilket i mit tilfælde nok er højt sat.
Over en syvårig periode vil den nye måde at få tv-indhold på rundt regnet føre til en besparelse på 20.769 kroner.
Til gengæld slipper jeg for alle de ligegyldige talkshows og reklameblokkene og får i stedet adgang til serier og film, som jeg kan se, når og hvordan jeg har lyst - og det samme gode indhold fra DR og TV 2, som jeg hele tiden har haft.
Det virkelig smarte er dog, at de to abonnementer hos Netflix og TV 2 er nemme at opsige, når der dukker noget bedre op - om det så er Viaplay, HBO, Eurosport, Google eller Amazon.
Hvad gør du?
Jeg vil ikke påstå, at den beskrevne tv-løsning er perfekt på alle områder, for den indeholder også begrænsninger: Eksempelvis i forhold til TV 2 Play.
Men løsningen er i hvert fald en hel del billigere og meget mere fleksibel end den gamle kabel-tv-pakke.
Det er naturligvis forskelligt fra husstand til husstand, hvilke muligheder og ønsker man har.
I forhold til mit regnestykke hører det med til historien, at jeg har arbejdsgiverbetalt internet og mobiltelefon, hvorfor det ikke giver mening at vælge en alt-i-én/bundled-løsning fra en af spillerne på markedet.
Det er heller ikke alle, der er til Apple, men så findes der heldigvis andre løsninger på markedet, blandt andet er Chromecast en billig mulighed.
Jeg er meget interesseret i at høre om dit eget tv-setup her i 2014 og fremadrettet. Skriv om dine erfaringer i debatten.
Og husk nu at nyde det gode vejr også!
Læs også:
Kassettebånd, cd'er og mp3-filer er døde: Hvad bliver det næste?