Artikel top billede

Så vilde mængder data sender vi i 2018: Her er forklaringen

Cisco er i en ny rapport kommet med et kvalificeret bud på, hvor meget data vi vil sende rundt på nettet om få år. Hold på hat og briller, for tallet er astronomisk højt.

1,6 zettabyte data.

Så meget internettrafik vil der være på verdens netværk om få år.

1,6 zettabyte lyder måske ikke af meget, når man bare læser tallet, men det er over 1,5 trillioner gigabyte - eller 704.225.352.112.676.056 millioner downloads af filmen "Titanic" i HD-kvalitet.

Det beretter Cisco i en ny rapport, som forsøger at forudsige fremtidens belastninger på IP-netværket.

Og 1,6 zettabyte er virkelig en ordentlig mængde data. Det er næsten tre gange så meget internettrafik, som der blev flyttet i 2013.

Specielt ét område vil forårsage store stigninger i mængden af data, som skal flyttes over nettet: Videostreaming. 4K - eller Ultra HD - er på vej ind i vores stuer, og den klart nemmeste og billigste måde at levere video med så høj en opløsning er igennem streaming.

Cisco forudser, at videostreaming i alle former vil stå for 79 procent af al IP-trafik i 2018 - en stigning på over 66 procent siden 2013. Alene 4K streaming vil stå for 11 procent - hvor det i dag kun fylder 0,1 procent af internettrafikken.

Nettet bliver bedre

De af os, som har forsøgt at streame 4K på en 10 Mbps forbindelse, kender frustrationen over at se på buffer-hjulet. Heldigvis bliver den gennemsnitlige internethastighed også væsentligt bedre i fremtiden.

Sidste år var den gennemsnitlige internethastighed på verdensplan 16 Mb/s, og netværksvirksomheden forventer, at det vil stige til 42 Mb/s i 2018 - hvor gennemsnitshastighederne i lande som Japan og Sydkorea vil nærme sig de 100 Mb/s.

Man føler sig pludselig gammel, når man tænker tilbage på sit 56 Kb/s-modem.

Cisco forudser også, at pc'ernes dage i 2018 vil nærme sig sit endeligt. Majoriteten af datatrafik vil nemlig komme fra "non-pc" enheder: Smartphones, tablets og endnu ikke opfundne computere, som er i 2018.

I samme rapport fortæller Cisco også, hvordan netværksgiganten ser på netneutralitet.

"Al internettrafik skal ikke nødvendigvis behandles ens," lyder budskabet.  

Det skal læses som et tydeligt statement for de tilstande, som det amerikanske FCC er i færd med at udarbejde, så internetudbydere må give ekstra båndbredde til bestemte firmaer - såsom bestemte streamingtjenester frem for andre.

Læs også: 

Omstridt dansk internet-overvågning bliver droppet

Internet of Things: Derfor vil alt ændre sig nu




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere