Så mange danskere kan stå uden NemID i næste måned

Hundredtusindvis af danskere kan fra 15. juli komme til at se langt efter adgang til online-banken og NemID-baserede tjenester på nettet. Vi har et problem, lyder det fra it-ordfører.

Artikel top billede

Fra den 15. juli vil Oracles Java ikke længere understøtte XP og derved NemID.

Den beslutning har Oracle taget efter Microsofts support-stop til den aldrende platform.

Den historie kan du læse her: NemID lukkes nu helt ned for Windows XP-brugerne.

Men selv om XP er fra 2001, så nyder styresystemet stadig en vis popularitet både blandt private og i virksomheder.

I Danmark lyder opgørelsen fra Danske Medier Research (tidligere FDIM) på, at andelen af Windows XP-brugere på det danske internet ligger på lige godt fem procent. Tallene er dog fra årsskiftet 2013/14, og er derfor nok lidt mindre i dag.

Hundredtusindvis af Windows XP-maskiner

Da der i Danmark formentlig findes flere pc'er end indbyggere, taler vi dog stadig om hundredtusindvis af Windows XP-maskiner.

Flytter vi luppen længere væk, er tallet langt større.

Globalt er antallet af XP-brugere vurderet til at ligge på cirka 25 procent af samtlige computerbrugere i hele verden, hvilket vil sige, at der er hundrede millionvis af XP-brugere derude.

Ny NemID hjælper - men uden support

Nets er på vej med en JavaScript-baseret version af NemID, der er målrettet mod den transportable platform, der ikke understøtter Java i dag.

Læs også: NemID med java script: Er det bedre end Java?

Ifølge Nets bliver det nok også muligt, at benytte denne løsning sammen med XP, men det bliver uden support.

"Hvis man løber ind i et problem, så kan man som XP-bruger ikke ringe og få support. Det er en konsekvens af at Microsoft ikke længere udvikler til XP," fortæller Ulrik Marschall fra Nets kommunikationsafdeling.

Rådet fra Nets lyder på, at man skal skifte styresystemet ud med en tidssvarende udgave med support.

Regeringsparti: "Det er et problem"
Det er vores politikere, der har valgt NemID-løsningen som platform til vores fælles login-løsning, men fra denne kant er der ikke udelt begejstring for de to amerikanske virksomheders beslutning om at standse support.

"Jeg må anderkende, at vi har et problem. Det er rigtig mange danskere, både borgere og virksomheder, som bliver berørt, og det er en udfordring," siger Jeppe Mikkelsen, it-ordfører for regeringspartiet Radikale Venstre.

Hvad vil I gøre ved det?

"Jeg vil tage det op internt i regeringen, så må vi se på, om vi kan finde en løsning. Det er svært at gøre noget ved, at it-virksomheder lukker for support, så vi må forsøge at finde en anden løsning. Eksempelvis i form af rådgivning. Både banker, Nets og andre har også en interesse i at finde en løsning."

Den JavaScript-baserede NemID-løsning, der er på vej, kan måske anvendes men uden support. Er der godt nok?

"Det er et eksempel på, hvor man kunne tænke sig at finde en løsning," lyder det fra Jeppe Mikkelsen.

Læs også:
NemID lukkes nu helt ned for Windows XP-brugerne

Nets advarer: Ny Java giver bøvl med NemID

Nets fraråder Java-opdatering der lukker 50 sikkerhedshuller

Nets advarer danskerne: I må ikke opdatere Java

Annonce

Everllence

R&D Data Scientist

Københavnsområdet

BEC Financial Technologies

Senior Platform/System Engineer

Region Sjælland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

DevOps Engineer (AI) til Forsvarets nye IT-platform

Nordjylland

Netcompany A/S

IT Consultant

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S