Artikel top billede

Lønkonflikt løst hos TDC: Men nu venter det store opgør

ComputerViews: Utilfredse teknikere hos TDC får nu en lønstigning på 450 kroner om måneden. Men forude venter der langt større konflikter.

ComputerViews: TDC har nu fundet en løsning med de løn-utilfredse teknikere, der strejkede i sidste uge.

Teknikernes forhandlingsudvalg meddeler på en hjemmeside under Dansk Metal, at TDC og Dansk Metals Landsklub er nået til enighed om om lønreguleringen.

"Da det ikke kunne lykkes at indgå en fornuftig aftale alene for 2014, er der efter svære forhandlinger indgået aftale for såvel 2014 som 2015.

Aftalen betyder blandt andet, at der foretages en generel regulering af den faste løn per 1. september 2014 på 450 kroner om måneden.

Det svarer for fuldtidsansatte til 2,80 kroner per time, oplyser forhandlingsudvalget.

"Der foretages herudover en individuel lønregulering per 1. september 2014 og 1. marts 2015 i de tilfælde, hvor TDC finder behov herfor," står der videre.

Usikker fremtid for teknikerne

Selvom der dermed tilsyneladende er opnået enighed i den specifikke lønforhandling hos TDC, må situationen fortsat siges at være noget tilspidset.

Lars Jørgensen, der er fællestillidsmand hos TDC og har været talsperson i løn-konflikten, har udtalt til Computerworld, at lønforhandlinger rigtig nok var den specifikke årsag til arbejdsnedlæggelsen i sidste uge.

"Men jeg tror ikke, at folk havde reageret så voldsomt, hvis ikke der havde været alt det andet forud for det her forløb," tilføjede han dog også.

Og ikke nok med, at TDC-teknikerne og andre medarbejdere hos telegiganten allerede har været igennem meget - der venter mindst ligeså mange ubehagelige begivenheder i de kommende år. 

Tidligere i denne uge skrev Jyllands-Posten, at TDC er klar til at skære dybt i den danske medarbejderstab.

Ifølge avisen er topchef Carsten Dilling langt med planerne om at outsource store dele af den daglige drift af selskabets telenet.

Planerne om at outsource selskabets kabelbårne telenet kan ende med, at TDC i alt outsourcer op til 3.000 job - herunder de kørende teknikere, lød det blandt andet i artiklen.

Det store opgør

Den plan kommer næppe som den store overraskelse for TDC-medarbejderne, der allerede i flere år har mærket den markante spare-operation, som TDC har haft gang i.

Mange opgaver hos telegiganten er allerede blevet outsourcet, og medarbejderantallet er også blevet markant lavere, end det var for år tilbage.

Der var tidligere i år historier fremme om intern uro blandt selskabets medarbejdere, og flere af de absolutte topchefer har forladt telekoncernen det seneste halve år.

At der ulmer store konflikter i den nærmeste fremtid for TDC, kommer også til udtryk ved, at TDC's milliardaftale med kinesiske Huawei om at opbygge telegigantens nye mobilnetværk netop nu er er ramt af en arbejdskonflikt.

Slagsmålet drejer sig om to af Huaweis underleverandører - tjekkiske Pen Com og portugisiske Constructel - som nægter at indgå overenskomst med fagforbundet Dansk Metal.

Dansk Metal har svaret igen med en såkaldt sympatikonflikt for at tvinge Huaweis underleverandører til at skrive under på en overenskomst.

Alle de forskellige konflikter, vi ser i TDC, er et udtryk for den store masterplan, TDC har gang i.

Her er det nok væsentligste nøgleord "effektiviseringer."

Selv om det næppe er alle, der er lige begejstrede for de mange besparelser og effektiviseringer hos TDC, er det en strategi, der giver konkrete resultater på bundlinjen.

I 2013 tjente TDC godt 3,2 milliarder kroner

"I 2013 er det faktisk gået bedre end nogensinde, for vi har netop skabt vældig meget værdi og indtjening den vej rundt," har koncernchef Carsten Dilling udtalt til Computerworld om arbejdet med at effektivisere virksomheden.

Vi har slet ikke set det sidste

Der går en lige linje fra den CSC-konflikt, der ramte Danmark for nogle år siden til de lukningstruede Danish Crown-slagterier rundt omkring i landet og til de efterhånden mange sammenstød hos TDC.

Den aktuelle lønkonflikt hos TDC er løst med en lønstigning på 450 kroner om måneden - det svarer til 2,50 kroner mere i timen.

Det er næppe noget, der betyder, at vi har set den sidste TDC-konflikt.

Tværtimod venter der langt større opgør forude.

Arbejdet med at reducere omkostninger, digitalisere processer og outsource arbejdsopgaver er alt sammen helt centrale værktøjer, der skal bruges for at effektivisere TDC.

Jo mere trimmet, selskabet er, jo bedre står det i den hårde konkurrence på telemarkedet. 

Effektiviseringerne er kommet for at blive. 

Læs også:

TDC's masterplan: Derfor er medarbejderne i farezonen

TDC-konflikt vil ikke dø: Nu er der igen strejkende medarbejdere

TDC-teknikere genoptager arbejdet: Men konflikten ulmer stadig

Vil have TDC-folk tilbage på arbejde - men mobilerne er inddraget

Strejke hos TDC - teknikerne har forladt arbejdet

Fagforeninger til kamp mod kæmpe TDC-leverandør




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere