Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kæmpe-opgave efter it-skandale: Arbejdsskadestyrelse skal have ny it-chef

Arbejdsskadestyrelsen skal have ny it-chef, hvis hovedopgave blive implementering af afløseren til kæmpe-fiaskoen Proask.

Arbejdsskadestyrelsen skal have ny it-chef, der blandt andet vil få til opgave at løfte den ganske betydelige opgave, det vil blive at få udviklet og implementeret et velfungerende sagsbehandlingssystem i styrelsen.

Arbejdsskadestyrelsen har nemlig netop besluttet at skrotte det hidtidige sagsbehandlingssystem, Proask, efter flere år med massive problemer og forsinkelser.

Proask ender med samlet at koste styrelsen mere end en kvart milliard skattekroner, som styrelsen nu kan vinke farvel til.

Det kan du læse mere om her: Stort offentligt it-projekt droppes - samlet tab: 283 millioner kroner.

Arbejdsskadesstyrelsen søger i et opslag ny it-chef, der får ansvaret for styrelsens samlede budget samt for at effektivisere forretnings- og arbejdsgange og udvikle styrelsens arbejdsskadesystem.

Det sker, efter at styrelsen i en periode har stået uden fast it-chef, hvilket dog ifølge styrelsen ikke har noget at gøre med Proask-systemet.

"Vi skal nu i gang med at finde et system, der kan afløse Proask, og det er klart, at en af de væsentligste opgaver for den person, der har det samlede it-ansvar, vil blive indkøb og implementering af et nyt sagsbehandlingssystem til Arbejdsskadestyrelsen," siger vicedirektør Thomas Lund Kristensen.

Det skal han kunne

Ifølge ham skal den nye it-chef besidde en række forskellige kompetencer, der blandt andet skal tælle projektledelse, styring af teknisk udvikling, udbud, interne ressoucer, økonomistyring og en række andre ting.

"Det er jo et sammensurium af kompetencer," siger Thomas Lund Kristensen.

Har tidligere it-chefer ikke haft disse kompetencer?

"Der har ikke været noget punkt i udviklingsfasen, hvor vi har haft grundlag for at konkludere, at Proask ikke har været et levedygtigt system, som ikke har været på vej i den rigtige retning," siger Thomas Lund Kristensen.

Den erkendelse kom først for nylig, da konsulenthuset Deloitte afleverede en svidende rapport om systemet.

"Det har jo ikke været en sjov proces. Nu skal vi i samarbejde med departementet have opsamlet erfaringerne, og vi skal have undersøgt og kortlagt, hvad der er gået galt, så vi kan undgå at begå de samme fejl," siger Thomas Lund Kristensen.

Han peger på, at Arbejdsskadestyrelsen til det kommende store it-projekt vil være underlagt det statslige it-projektsråds retningslinier, der blandt andet tvinger projekterne gennem fem obligatoriske faser.

Det vil ifølge styrelsen være med til at sikre, at der ikke kan opstå en ny it-skandale i kølvandet på Proask.

"Vi vil være underlagt disse retningslinier, hvilket ikke var tilfældet sidste gang, og den nye it-chef skal være en person, der kan operere inden for it-projektrådets retningslinier," siger han.

Hvordan vil I sikre, at I kan undgå en ny Proask-skandale?

"Jamen ved at sikre, at vi får en it-chef, der kan operere inden for it-projektrådets retningslinier, og som er i besiddelse af de forskellige kompetencer," siger Thomas Lund Kristensen.

Læs også:

Leder: Få så stoppet de offentlige it-skandaler - det kan ikke blive ved.

Dårligt offentligt it-system droppes - Samlet tab: 283 millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere