Artikel top billede

Google i gang med test: Sådan kommer din Gmail måske til at se ud

Google er i gang med at afprøve flere meget markante ændringer i Gmail.

Google er angiveligt i gang med at teste en række større ændringer i Gmail, der står til at få ret markante ændringer i designet, hvis de pågældende test falder tilfredsstillende ud.

Der er i de seneste dage blevet lækket flere billeder af det mulige redesign af Gmail på Geek.com.

Af billederne fremgår det, at Google blandt andet er i gang med at afprøve mulighederne for at indføre en 'snooze'-effekt i mailboksen, så gamle mails kan sendes tilbage til toppen af mail-bunken efter et fastsat tidsrum.

Google har ingen kommentarer til de lækkede eksempler. Det er da heller ikke givet, at ændringerne vil blive implementeret i Gmail.

Mobilt fokus

Generelt tyder den testede version på, at Google har fokus på mobility og muligheden for nemmere at læse og håndtere mail på farten.

Dette gælder blandt andet muligheden for nemt at springe fra mail til forskellige nyheds- og indkøbsfunktioner uden først at skifte apps. I stedet vil det hele kunne klares fra selve Gmail-miljøet.

Analytiker Patrick Moorhead fra analysehuset Moor Insights & Strategy siger til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, at de testede muligheder tyder på, at der kan være simplificering af Gmail på vej.

"Jeg gætter på, at Google har fået tilbagemeldinger om, at selskabets dobbelte bruger-grænseflade - med en vandret og en lodret - opfattes som forvirrende. Tabs er jo helt væk og er her erstattet af navigation langs højre kant," siger han.

Hertil kommer, at billederne af den testede Gmail-version tyder på, at Google vil forsøge at promovere chat/video/samtale-tjenesten Hangouts i Gmail.

I hvert fald er Hangouts blevet hævet fra nederste venstre hjørne på Gmail-siden til en langt tydeligere position i øverste højre hjørne.

"Det er klart, at Google vil have bedre integration med Google+, og det her er en offensiv måde at gøre det på," siger Patrick Moorhead til Computerworlds nyhedsbureau.

Læs også:

Google stopper systematisk scanning af 30 millioner Gmail-konti

Advarsel efter blødende sikkerhedshul: Skift dit password til Gmail og Facebook

Logning: Løbet er kørt forlængst - 'de' ved allerede alt om dig

Styresystemernes tid er ved at være omme




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere