Artikel top billede

Milliardindustri truet: Print din egen makeup

En ung kvinde udfordrer den enorme makeup-industri med ny teknologi, som måske kan vende op og ned på fremtiden for branchen.

Grace Choi har ikke meget til overs for makeup-industrien, som i følge hende omsætter for 55 milliarder dollars.

"Deres produkter er kostbare, men det eneste, de har at tilbyde, er farver. De pakker det bare ind i en masse marketingsnak," sagde hun forleden til "The Disrupt New York 2014 Startup Battlefield competition," som det amerikanske medie TechCrunch arrangerer.

Som konsekvens af det har hun udviklet en prototype til en 3D-printer kaldet Mink, der gør det muligt at fremstille billig makeup - øjenskygge for eksempel - i alle farver.

Også de specielle farver, som typisk er kostbare produkter i specialbutikker.

En enkelt øjenskygge kan angiveligt koste op til næsten 80 dollars.

"Målgruppen for Mink er piger og unge kvinder mellem 13 og 21 år, som ikke har udviklet faste makeup-vaner, og som stadig eksperimenterer. Deres naturlige onliner-mødesteder er Pinterest, Instagram og YouTube," sagde Grace Choi.

Helt almindelig software

Der er ikke brug for speciel software, og printeren vil - når den kommer på markedet - koste omkring 300 dollars. Ud over det skal det selvfølgelig bruges farvestof og underlag til farven, som kan placeres i en makeup-boks med spejl og så videre.

Det hele foregår super enkelt. På YouTube er der masser af makeup-videoer, og når du har fundet en med lige den fede pink farve, du kunne tænke dig, sætter du bare videoen på pause og tager et screenshot, hiver det ind i et billedbehandlingsprogram og suger information om farvens såkaldte hex-kode.

Derefter ind i et program som Paint, hvor du hælder farven ud på fladen og trykker ‘print'. Bing bang - så er den ikke længere.

Du kan også bare tage et foto af din trendy veninde og suge farvekoden på hendes makeup, og få minutter efter har du den samme øjenskygge som hende.

Grace Choi fortæller, at de farvestoffer, som Mink bruger, er godkendt af det amerikanske U.S. Food and Drug Administration, og i øvrigt kommer fra samme leverandører, som andre kendte makeup-firmaer bruger.

Prisen på farvestof og underlag bliver på et niveau, hvor alle kan være med, lover hun.

Se Grace Choi fortælle om Mink og demonstrere produktet i videoen i boksen.

Læs også:

Så vild er dansk 3D-teknologi: Simulerer mælk og yoghurt

Galleri: Vildt byggeprojekt: Dette 15 meter høje hus bliver printet


Stort gennembrud: 3D-printer kan mikse farver og materialer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere