Artikel top billede

Her er Danmarks fem bedste it-chefer

Fem danske it-direktører kæmper om titlen som Årets CIO 2014. Her kan du se kandidaterne.

Hvem er den bedste it-leder i Danmark?

Svaret på dette får du den 12. juni på Kokkedal Slot i Hørsholm, hvor 'Årets CIO 2014' uddeles, men indtil videre kan du se de udvalgte fem kandidater til titlen som årets CIO.

Det er niende gang, at 'Årets CIO' uddeles. I fjor vandt Jens Hartmann, CIO i Grundfos, den ærefulde pris. Han blev udvalgt til prisen for at have haft et stærkt fokus på resultater og alsidighed.

To punkter som meget vel igen kan være et fokus, når en af de fem kandidater skal udvælges. Årets jury lægger desuden i år stor fokus på den værdi, it kan give virksomheden med den rette ledelse.

De fem nominerede:

Casper Gjerris, CIO i Lån & Spar Bank A/S

Casper Gjerris er 44 år og datalog fra Københavns Universitet. Casper Gjerris været i Lån & Spar siden 2000 og har haft jobbet som it-direktør siden 2007. 

Han har tidligere været ansat som faglig direktionssekretær for den adm. direktør for at lære forretningen at kende. Til daglig sidder Casper Gjerris sammen med direktionen i bankens projektkomité, som prioriterer hvilke projekter der skal igangsættes. 

It-organisationen har ca. 40 ansatte fordelt på udvikling, drift og analyser. Budget er på 150 mio. kr. Lån & Spar har ca. 170.000 kunder, 370 ansatte og 19 filialer.

Claus Hagen Nielsen, CIO og SVP i COWI

It-ledelse har altid været i fokus hos Claus Hagen Nielsen, CIO i COWI. En tidlig it-chef-position som 25-årig har lagt grundlaget for flere it-toplederpositioner - blandt andet som VP i Danisco (nu DuPont). 

It-strategi, governance, sourcing og optimering af forretningsprocesser har altid haft særlig fokus, og siden Claus Hagen Nielsen kom til COWI i 2010, er netop disse elementer blevet godt implementeret i COWI.

Claus Hagen Nielsen er uddannet inden for it og forretningsadministration, suppleret med ledelsesprogrammer fra IMD.

Jesper Erichsen, CIO i DSV A/S

Jesper Erichsen har siden august 2010 været CIO i DSV A/S. Før dette var Jesper Erichsen 11 år i Arla Foods som forretningsudviklingschef i Tyskland, programdirektør (Ett Arla - MD Foods/Arla integration) og 2004-2010 som CIO. 

Tidligere har Jesper Erichsen arbejdet som divisionschef i Sahva A/S, partner og adm. direktør i Action Learning Partners og før dette chefkonsulent hos Deloitte & Touche Management. 

Jesper Erichsen er uddannet cand.merc. fra CBS.

Stig Lundbech, vicedirektør i Koncernservice, Københavns Kommune

Stig Lundbech er vicedirektør i Koncernservice, der er en selvstændig enhed under økonomiforvaltningen i Københavns Kommune med cirka 950 ansatte. Koncernservice leverer løsninger inden for økonomi, it, statistik, løn- og personaleadministration til kommunens godt 50.000 ansatte. 

Her har Stig Lundbech ansvaret for godt 300 medarbejdere og 13 enhedschefer, som håndterer alt fra serverdrift til mobile devices. 

Han har arbejdet i forskellige stillinger inden for økonomiforvaltningen, inden han i 2012 blev vicedirektør for Koncernservice. Han er uddannet cand.it. fra ITU i København og har desuden en bachelor i statskundskab fra Aarhus Universitet.

Henrik Trepka, CIO i ISS

Henrik Trepka har arbejdet i ISS som den it-ansvarlige siden juli 2005. I den periode er ISS er fordoblet i størrelse til 533.544 ansatte. 

Henrik Trepka har tidligere arbejdet som som it-manager i Kuwait Petroleum International.

Før dette arbejdede Henrik Trepka i forskellige positioner hos Kuwait Petroleum i Danmark. Han har en række uddannelser inden for økonomi og administration.

Med basis i en stærk forretningsforståelse har Henrik Trepka arbejdet målrettet på at gøre it til et redskab til effektiviseringer, bedre kundeoplevelser og dermed en markant konkurrencemæssig fordel.

Juryen

Dette års jury består af sidste års "Årets CIO", Jens Hartmann, der til daglig arbejder som CIO i Grundfos, John Gøtze, der er professor på ITU, Marianne Thyrring, administrerende direktør i DMI, Michael Steen Hansen, CIO i Rigspolitiet, Lars Jacobsen, chefredaktør i Computerworld og Charlotte Thygesen Poulsen, VP i IDC. 

Du kan læse mere om juryen her og desuden læse mere om hele arrangementet og "Årets CIO 2014" her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere