Artikel top billede

Falsk Android-app snyder Google og tusindvis af brugere

En populær Android-app røg helt til tops på hitlisten i Google Play Store. Nu er det blevet afsløret, at den slet ikke er, hvad den giver sig ud for at være.

For godt til at være sandt?

Det burde en hel del Android-brugere måske have tænkt, da de downloadede app'en Virus Shield fra Google Play Store for blot fire dollar.

Virus Shield skulle være en komplet antivirus-app, der sågar havde imponerende 4,7 stjerner ud af fem mulige efter flere end 10.000 downloads - og lå nummer et på hitlisten.

Desværre var det netop, hvad det var: for godt til at være sandt.

For Virus Shield er fake. App'en gør intet som helst for at beskytte din Android-telefon, og derfor er de fire dollar bestemt heller ikke givet specielt godt ud.  

Det afslører websitet Android Police, der skriver, at det er "a total scam."

Det loves ellers i beskrivelsen af Virus Shield, at den forhindrer, at skadelige apps bliver installeret på din device og scanner apps og filer i realtid.

Det fremhæves endda, at app'en til trods for den lave pris kommer helt uden reklamer.

"Der er bare et problem: det er er et komplet fup-nummer," skriver Android Police, der fremhæver, at app'en som sådan ikke gør nogen skade - men altså er spild af penge for køberne.

Android Police gennemgår selve koden i app'en, så du selv kan se, at den ingen som helst funktion har andet end at franarre køberne deres penge.

"Desværre betyder den helt åbne kultur i Play Store, at skruppelløse mennesker kan udnytte det," skriver Android Police. 

Virus Shield er nu fjernet fra Googles app-butik.

Læs også:

Sådan indtager Android-telefonerne din arbejdsplads

Magtskifte: Dette styresystem har erobret tronen fra Windows




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere