Artikel top billede

Denne særlige knap kan ændre alt ved din smartphone

En ekspert mener, at en særlig knap på smartphonen vil kunne løse et alvorligt problem for rigtig mange af os.

Alt for mange af os kæmper med at adskille privat- og arbejdslivet, og smartphonen er i høj grad en årsag til den problemstilling.

En del af os forsøger at løse problemet ved at bære rundt på to forskellige telefoner, men det er ikke altid den mest praktiske løsning.

Derfor burde nye smartphones have en indbygget funktion, der lader dig skifte imellem privatliv og arbejdsliv.

Det foreslår Gartner-rådgiver Craig Roth i et blogindlæg

Der findes allerede den slags koncepter i form af eksempelvis Samsung Knox, der gør det lettere at splitte en Galaxy S5 op i to universer - et til arbejde og et til privatliv.

Men hvor det er en software-basereret "knap," forestiller Craig Roth sig helt konkret en ny fysisk knap på telefonerne.

"Jeg forestiller mig en fysisk knap til at skifte frem og tilbage."

"Så ville du kunne tagge kontakter som personlige eller arbejde. De fleste kontaktlister lader dig allerede gøre dette. Hvis knappen er i hjemme-mode, bruger den hjemme-profilen til notifikationer, der som default har en lydløs ringetone til arbejde. Vice versa til arbejde."

Sådan kunne det fungere

Han skriver, at knappen også vil kunne bestemme, hvilket baggrundsbillede og tema, der anvendes på smartphonen, og styre din presence-status, så du eksempelvis står som rød eller utilgængelig for dine arbejdskontakter, når du er i privat-mode - og omvendt.

På samme måde skal SAP-applikationen træde frem på skærmen, når man er arbejds-mode, mens Candy Crush og Angry Birds får lov at pryde skærm, når man holder fri.

Man vil også kunne køre med to forskellige adgangskoder og sikkerhedsniveauer til de to tilstande, forskellige email-konti og så videre.

"Mange elementer ved telefonen ville skulle redesignes. Men hvis brugerne faktisk holder fast i to fysiske enheder, ser det ud til, at der er et stort nok behov til at overveje det," lyder det fra Craig Roth.

"Forestil dig at se folk på vej ned med elevatoren ved dagens afslutning, der gladeligt slår den knap over på hjemme og ser deres barns ansigt som baggrund og alle de apps, som de ønsker at se, og at de ved, at de ikke vil blive forstyrret af arbejde, før de slår den knap tilbage næste morgen."

Læs også:

Her er den vilde smartphone-krig om erhvervskunderne

Sådan indtager Android-telefonerne din arbejdsplads




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere