Artikel top billede

(Foto: Mikkel William Nielsen)

Microsoft i snedig manøvre med nye Windows-telefoner

Der skal mere gang i salget af Windows Phone, og derfor tager Microsoft nu helt nye metoder i brug, der i høj grad skal gøre indhug i Androids markedsandel.

Selv om forbrugerne for alvor er begyndt at tage Windows Phone til sig, har Microsoft stadig brug for at booste salget markant, hvis Windows Phone skal kunne bide skeer med Android og iOS.

Det er nemlig primært i Europa og USA, at Windows Phone vinder frem, så når man ser på Gartners opgørelse over det globale smartphonemarked i 2013, fylder Windows Phone ikke meget.

Microsoft indtog tredjepladsen med beskedne 3,2 procent ifølge Gartners 2013-opgørelse. Android var det mest solgte operativsystem med en markedsandel på 78,4 procent. iOS landede med 15,6 procent på andenpladsen.

Nyhedsmediet Times of India skriver, at Microsoft nu vil tilbyde Windows Phone-styresystemet uden licensafgift til to indiske telefon-producenter.

Android er gratis

Det blev allerede på Mobile World Congress i sidste måned annonceret, at de indiske producenter Lava and Karbonn ville begynde at producere Windows Phone-smartphones.

Kilder fortæller dog til Times of India, at parterne allerede sidste år forhandlede, og at det først var, da Microsoft gik med til at fjerne licens-omkostningen, at der for alvor kom skred i sagerne.

Ifølge Times of Indias oplysninger betalte Nokia oprindeligt mellem 20 og 30 dollar i licensafgift per solgt Windows Phone-enhed.

De vilkår ser formentlig noget anderledes ud nu, når Nokia bliver indlemmet i Microsoft-koncernen, men det siger noget om, at licensen er en ikke ubetydelig omkostning for producenterne.

Det er ikke mindre relevant, når det er gratis at benytte Android i produkterne.

Derfor kan det få stor betydning

Nu ventes det, at de indiske Windows Phone-telefoner kan ramme markedet inden for de kommende måneder.

Det er netop i et land som Indien, at Microsoft for alvor vil kunne få gang i salget af telefoner i en grad, så Windows Phone også på globalt plan kan komme til at fylde noget mere.

Microsoft har afvist at kommentere nærmere på aftalen med de indiske producenter.

IDC-analytiker Manasi Yadav fra Indien beskriver dog de mulige perspektiver: 

"Lokale telefon-producenter er fortrolige med Android. De er stadig usikre på Windows Phone. Hvis OS'et er gratis, vil de være mere rolige, mens de eksperimenterer med det på markedet," lyder en kommentarer fra IDC til Times of India.

Det er i øvrigt ikke kun Microsoft, der flirter med andre partnere end Nokia. Nokia selv har netop annonceret sine første Android-telefoner - læs mere om dem [url=her.

Læs også:

Kæmpe strategiskift: Nu satser Nokia på Android-platformen

Her er taberne på det danske smartphone-marked

Test: Nokia Lumia 1520 er en gigantisk mobil der udløser fnis

Derfor skal Nokia og Android imponere på MWC




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren