Artikel top billede

Software-kaos truer: Derfor skal du rydde op i applikationerne

Vi bliver ved med at tage nye software-løsninger i brug, men forsømmer at sende de gamle applikationer på pension. Her er konsekvensen.

Selvom cloud-applikationer i alle afskygninger efterhånden kan findes som plug-and-play, og selvom de mobile apps er kendetegnet ved moderne software-design, er det ikke noget, der gør CIO'ens arbejdsdag lettere.

For nok har vi fået adgang til et væld af moderne applikationer, men det har kun betydet, at virksomhedens applikations-landskab blevet mere komplekst.

Den udfordring beskrives i konkrete tal af Capgemini i den netop offentliggjorte rapport Application Landscape 2014 (PDF), der er baseret på svar fra 1.100 CIO'er fra 16 forskellige lande.

"Der har været en stejl vækst i antallet af respondenter, der mener, at mindst 20 procent af deres nuværende applikationer faktisk kunne erstattes eller pensioneres," skriver Capgemini om udviklingen fra 2011 til 2014.

CIO'erne er blandt andet blevet stillet spørgsmålet, hvad de tre vigtigste driftsmæssige udfordringer er.

I alt 61 procent peger på sikkerheden, 43 procent fremhæver data-kvalitet, for 40 procent handler det om et komplekst it-landskab, og yderligere 34 procent peger på forældede teknologier som en vigtig udfordring.

Kaos tager til

It-lederne er også blevet spurgt: "Hvor passende føler du, at antallet af applikationer på tværs af virksomheden er?"

Her er der tydeligvis tale om en forværring af situationen.

14 procent svarer, at der er langt flere applikationer, end forretningen har behov for - i 2011 var det 11 procent, der havde det svar.

34 procent vælger at svare, at der er flere applikationer, end forretningen har behov for - det var kun 23 procent i 2011.

Og kun 37 procent mener, at der lige præcis er et passende antal applikationer - et fald fra 52 procent i 2011.

Her er forklaringen

"Til trods for alle intentioner og tiltag er det tilsyneladende få organisationer, der allerede har formået at pensionere eller konsolidere applikationer; legacy-tyngden er kun blevet tungere, ikke lettere," skriver Capgemini blandt andet i rapporten.

"Og så er det stigende antal SaaS-løsninger, der købes direkte af forretningsenhederne i stedet for af it-afdelingen, med til at forstærke den situation."

Konsulenthuset har også et bud på, hvorfor mængden af applikationer vokser så mange steder, når man måske snarere burde slanke it-landskabet for at undgå overflødige eller overlappende applikationer.

"Det kan typisk være et resultat af fusioner og opkøb, men også af decentraliserede forretningsenheder, der har valgt at implementere deres egne løsninger, fordi de ikke føler, at de centrale applikationer giver dem den nødvendige fleksibilitet eller den differentierende kant, som de søger."

"Uanset hvad forklaringen er, mener 70 procent af respondenterne, at mindst en femtedel af deres applikationer kan konsolideres ved at udrydde redundans," lyder det i Capgemini-rapporten.

Læs også:

Software i virksomheden: Disse applikationer er afgørende

Gamle applikationer er en plage: Men hvordan kommer du af med dem?

Sådan super-optimerer du virksomhedens applikationer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere