Artikel top billede

Foto: Kim Stensdal

Topboss for kendt tele-gigant: Her er telebranchens mest alvorlige problem

Mobile World Congress: Telemarkedet er under voldsom forandring. Teleoperatørerne har et alvorligt problem. Se hvordan skandinavisk tele-gigant vil gribe opgaven an.

Barcelona: Der er en god og en dårlig nyhed på Mobile World Congress, hvis man er teleoperatør.

Den gode er, at der formentlig aldrig har været et større behov for telenetværk med 4G-hastigheder.

Den dårlige er, at forbrugerne i stigende grad retter deres opmærksomhed mod alle indholdstjenesterne snarere end mod operatørerne.

"Vi skal udvide vores syn på, hvordan vi kæmper tilbage. Det er os, der skal bevise, at vi kan være relevante over for forbrugerne. Vi er blevet mindre og mindre relevante i forbrugernes øjne," sagde CEO i TeliaSonera, Johan Dennelind, da den svenske telegigant afholdt sit pressemøde tirsdag formiddag i Barcelona.

Teliasonera er Europas sjettestørste mobiloperatør, og selskabet har været en pioner med 4G/LTE-netværk, hvilket Johan Dennelind ikke lagde skjul på på pressemødet.

"Du kan ikke leve uden internet. Connectivity er integreret i de daglige rutiner, dag og nat. Du er connected hele tiden - hvis du ønsker det," sagde han.

Her er den store udfordring

Alligevel står TeliaSonera - som alle andre teleoperatører - med den markante udfordring, at forbrugerne går mest op i i tjenester som Netflix, HBO og Spotify - eller WhatsApp og Facebook for den sags skyld.

Operatørerne risikerer dermed at blive en reduceret til simple netværksleverandører, hvor alle i sidste ende leverer det samme produkt - og billigere og billigere år for år.

Johan Dennelind beskrev udviklingen på markedet over de seneste 10 år således:

"Hvis du går rundt her nu, kan du ikke sige, hvilken industri du er i. Økosystemet har udviklet sig."

"Vi bliver angrebet hver dag af de omkringliggende spillere. Vi skrumper i relevans alt for hurtigt, og vi skal kæmpe tilbage."

Derfor indgår TeliaSonera blandt andet partnerskaber med virksomheder som Spotify for at kunne tilbyde kunderne en merværdi med produkterne.

"Vi forsøger at finde nye indtjeningskilder i vores partnerskaber."

Telia/Telenor-fusion i Danmark?

Telia har i Danmark indgået et netværkspartnerskab med Telenor, hvilket er en af de store styrker for begge selskaber i 4G-konkurrencen.

Computerworld spurgte på pressekonferencen Johan Dennelind, om det så ikke er et naturligt næste skridt simpelthen at fusionere de to selskaber i Danmark?

"Vi fokuserer lige nu på at bygge det bedste brand i Danmark, og det er det, der er i fokus nu," sagde Johan Dennlind, der samtidig roste det danske team for at have indgået netværks-samarbejdet med Telenor.

Vil ikke længere kræve penge for Skype

Telebossen lagde heller ikke skjul på, at vi - trods de nye spillere og tjenester på markedet - befinder os i en uhyre interessant tid, hvor der hele tiden opstår nye forretningsmuligheder.

"Hvis du er på udkig efter vækst, er dette efter min mening den bedste industri at være i," sagde Johan Dennelind i Barcelona.

Samtidig lagde han indirekte afstand til sin forgænger på posten, Lars Nyberg, der for to år siden på Mobile World Congress annoncerede, at TeliaSonera ville kræve penge for samtaler via Skype.

I dag har tonen fået en noget anden lyd.

"Kunderne bestemmer, hvad de ønsker - og vi skal sikre, at vi forbliver relevante," lød det fra Johan Dennelind.

Heftig konkurrence i teleindustrien

Ser man på den samlede mængde penge, der investeres i it på verdensplan i 2014, går omkring 40 procent af dem til telekommunikations-services ifølge en ny opgørelse fra Gartner.

Dertil kan man så lægge de astronomiske summer, der spenderes af forbrugere og virksomheder på nye mobiltelefoner, smartphones og tablets.

Det er voldsomt mange penge. Eksempelvis bruges der mere end fem gange flere penge på tele-services på verdensplan, end der gør på forretningssoftware.

Alligevel er den klassiske teleindustri under pres. Det ses blandt andet ved, at markedet for tele-services oplevede et mindre fald i omsætningen i 2013 og kun ventes at opnå en beskeden vækst på 1,2 procent i år - mod eksempelvis 4,3 procent i vækst til device-markedet.

Et af de store diskussionsemner er, hvordan man man skal navigere som operatør i et marked, hvor man får sværere og sværere ved at tjene penge på tale og sms, hvor alle kappes om at kunne levere mere og hurtigere data i form af 4G, og hvor det vrimler med indholdsleverandører som Netflix og Spotify, der får et stadig bedre greb i forbrugerne.

Det siger Telias konkurrenter

Teleselskaberne kæmper i det hele taget en hård kamp for at opretholde omsætning og indtjening på grund af faldende priser, øget konkurrence, nye forbrugsmønstre, pres på roaming-indtjeningen og et konstant behov for at opgradere netværkene.

Computerworld har derfor i en artikelserie beskrevet nogle af de udfordringer og muligheder, der præger markedet, og vi har også interviewet de administrerende direktører fra selskaberne Telenor, Telia og TDC om deres strategiske satsninger på markedet.

I denne artikel kan du læse om, hvilke fem vigtige ting, dit teleskab satser på i 2014.

Læs også:

Mark Zuckerberg på MWC: Her er mit næste store
projekt

Her er Samsungs nye kongemobil: Galaxy S5

WhatsApp-stifter: Sådan vil vi bruge de 100 milliarder fra Facebook

Nokia satser på Android-platformen

Her er de nye smartphones og tablets fra MWC 2014

Mobile World Congress skudt i gang: Følg med her




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering