Artikel top billede

Super-mobil fra Samsung lander snart - og nettet koger med rygter

Om cirka tre uger løfter Samsung sløret for den nye Galaxy S5 på Mobile World Congress i Barcelona. Nettet koger allerede med rygter om den nye Android-telefon, og du kan få de mest saftige her.

Samsung har de seneste år været stærkt dominerende på Android-platformen.

Det er har endda været i et så voldsomt omfang, at det har skabt bekymring hos Google.

Tidligere har Samsung stået for 40 procent af alle solgte Android-mobiler, og det skyldes ikke mindst topmodeller som Galaxy S3 og S4.

Nu er sydkoreanerne på vej med S5, og der er sendt presseinvitationer ud til et event i forbindelse med Mobile World Congress i Barcelona 24. februar.

Samsung har i invitationen ikke skrevet, at lanceringen af Galaxy S5 vil finde sted denne dag, men et stort 5-tal indikerer, at det vil ske.

Sidste år lancerede Samsung sin topmodel Galaxy S4 i New York under et event, hvor der indgik flere musicalelementer, og det fik en mildest talt blandet modtagelse.

Selve telefonen fik dog generelt gode anmeldelser - læs Computerworlds her - og den solgte ifølge Samsung 10 millioner eksemplarer den første måned, hvilket gjorde den til den hurtigst sælgende smartphone nogensinde.

Farvel til plastik?

Men Galaxy S4 var på et punkt skuffende: designet lignede S3'eren til forveksling, og det kunne være svært at se forskel.

Samtidig havde Samsung holdt fast i plastikindpakningen, der hurtig kom til at virke voldsomt fesen, når telefonen blev sammenlignet med Android-konkurrenten HTC One eller iPhone 5 og 5S.

Samsung slipper derfor næppe ustraffet for at lancere endnu en plastikmodel i år, hvis virksomheden skal opretholde sin dominerende position på Android-platformen.

Derfor går der også massevis af rygter om, at Galaxy S5 vil få et anderledes design end sin forgænger.

Der er lidt divergerende rygter, men flere peger i retning af en telefon med en bagside i aluminium eller magnesium.

Ifølge nogle rygter vil telefonen endda komme i to udgaver: en i metal (Prime) og en i plastik (Standard).

Lidt større skærm - meget højere opløsning

Selve skærmstørrelsen vil vokse en smule fra 5 til 5,25 tommer, hvis man skal tro de seneste meldinger fra rygtebørsen.

Tidligere har LG med G2 bevist, at det lige akkurat kan lade sig gøre at betjene denne størrelse mobil med en enkelt hånd, hvis skærmen blot går meget tæt på kanten.

Opløsningen på Samsung Galaxy S5 skulle være højere end fuld HD, der ellers har været standard på Android-topmodeller det seneste års tid.

Den nye telefonen skulle få en skærmopløsning på 2.560 gange 1.440 pixel.

Dermed holder Samsung sig til den plan, som sydkoreanerne selv har præsenteret i 2013.

Den går ud på, at vi får mobilskærme med en opløsning på 2.560 gange 1.440 pixel i 2014, mens mobildisplay på topmodeller i 2015 får 4K/UHD med en opløsning på 3.840 gange 2.160 pixel.

Det kan du læse mere om her
.

Samsung vil ikke stå tilbage for Apple

Med hensyn til kameraet er der flere forskellige rygter.

De fleste peger på et, som tager fotos i en opløsning på 16 megapixel. Der er dog også enkelte, som vurderer, at det bliver omkring 20 megapixel ligesom på Sonys seneste Xperia Z1 og Z1 Compact.

Den nuværende Samsung Galaxy S4 tager fotos i en opløsning på 13 megapixel.

I motorrummet vil der muligvis også være ændringer at spore.
Apple lancerede i 2013 sin iPhone 5s med 64-bit processor, og Samsung skulle angiveligt ikke stå tilbage for æblefirmaet.

Derfor går rygterne på, at Samsung Galaxy S5 også vil have en 64-bit processor gemt inde i Galaxy S5.

Med hensyn til processoren kan det dog være meget svært at forudsige valget. Tidligere har Samsungs topmodeller nemlig været udstyret med flere forskellige processorer alt afhængig af, hvor de er blevet solgt i verden.

Ny og forbedret brugergrænseflade

Der har været rygter om, at Samsung med den kommende udgave af Galaxy-serien også vil ændre ved TouchWiz, som er den frakke, sydkoreanerne pakker Android ind i.

Lækkede screenshots viser angiveligt den nye udgave af TouchWiz, som har et mere modent udtryk.



Iris-scanner må måske vente

Et sidste hidsigt rygte har længe gået på, at Galaxy S5 skulle have en iris-scanner, der kan bruges til at låse skærmen op og muligvis også som erstatning for login til forskellige tjenester.

De seneste rygter går dog på, at det muligvis ikke blive til det noget alligevel i denne omgang. I stedet kan det være, at telefonen får en fingeraftrykslæser ligesom iPhone 5s og HTC One Max.

Mens Samsung Galaxy S5 ventes at blive præsenteret den 24. februar, vil den først være på plads i butikkerne nogle måneder senere.

Der gættes i øjeblikket på slutningen af april. Prismæssigt vil den formentlig ligge omkring 5.000 kroner ved introduktionen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere