Artikel top billede

Hougesen: Derfor forlader jeg Atea

Interview: Atea-topchef Claus Hougesen er helt afklaret med, at han nu forlader Atea. Se hans forklaring her.

"Beslutningen om at sige farvel til jobbet som koncernchef i it-giganten Atea er helt min egen," lyder det fra Claus Hougesen.

Efter 27 år i it-branchen - heraf de 16 indenfor Atea-koncernen - vil han i resten af sit arbejdsliv følge en anden retning. Hvor og hvad han vil arbejde med, vil tiden vise.

Læs også: Topchef forlader Atea

"Det er 100 procent min egen beslutning. Efter 16 år i Atea og syv år som koncernchef må jeg sige som Shu-Bi-Dua: "Alting har en ende". Det er et fantastisk arbejdsliv, jeg har haft i de år, og jeg glæder mig som en lille dreng til at præsentere vores resultat på onsdag morgen klokken 8, som det sidste jeg gør som koncernchef," siger Claus Hougesen til Computerworld.

Nu vil han tænke sig godt om, før han beslutter sig for, hvad han vil bruge resten af sit liv på.

"Allerførst vil jeg holde en pause på seks måneder, hvor jeg ikke tager nogen beslutninger. Og så vil jeg finde ud af, hvad jeg har lyst til at beskæftige mig med," siger Claus Hougesen til Computerworld.

Men trods den overraskende exit fra Atea vil Claus Hougesen bestemt ikke afvise, at han i fremtiden fortsat vil samarbejde med Ateas bestyrelsesformand, Ib Kunøe.

"Ib og jeg har kørt et tæt, tæt makkerløb i 16 år, og det er ikke utænkeligt, at vi kommer til at fortsætte med det i et eller andet regi. Det har jo fungeret meget godt med ham som formand og mig som direktør. Så nu må vi se."

Du har i løbet af 2013 fyret folk i Atea, og Ib Kunøe har meldt ud, at Atea skal være en udbytteaktie. Så er det et andet Atea, du forlader? Er det dét, der ligger bag dit farvel?

"Overhovedet ikke. Atea har fantastiske muligheder fremover. Vi har en position på 17 procent af det nordiske infrastrukturmarked. Vi skal op og have 20 procent. Det kan vi sagtens nå."

Du siger "vi"?

"Ja, jeg mener "de", griner Claus Hougesen.

"Onsdag har jeg min allersidste pligt med at aflægge 2013-regnskabet. Det gør jeg for syvende gang. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Vi har jo fortalt, at vi nok går forbi de 22 milliarder (norske kroner, red.) i omsætning i år."

Det betyder dog ikke, at Claus Hougesen siger endeligt farvel til Atea. Han fortsætter som administrerende direktør for Ateas danske afdeling - et job som han midlertidigt overtog, da Lars Johansson meget pludseligt forlod posten i sensommeren 2013.

"Dér bliver jeg, indtil Steinar (Sønsteby, Ateas nye CEO, red.) og Ib har ansat den afløser, som de nu en gang vil have. Det kan tage alt fra to uger til to kvartaler. Indtil han er om bord, bliver jeg som direktør for den danske forretning," siger Claus Hougesen.

Læs også:

Så mange penge har Ateas aktionærer tabt

Investorer straffer Atea: Aktiekursen rasler ned




IT-JOB

Netcompany A/S

Test Specialist

Aller Media A/S

Fullstack Developer

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere