Artikel top billede

Microsoft udskyder dødsdag for vigtig sikkerhedsfunktion i XP

Microsoft udskyder døds-dagen for vigtig sikkerhedsfunktion i Windows XP, der ellers snart aflives.

Microsoft vil i al stilhed være i stand til at rense forskellige dele af Windows XP-computere i helt op til 15 måneder, efter at selskabet stopper med at udsende sikkerhedsopdateringer til det populære styresystem.

Det sker 8. april.

Selv om selskabet stopper med at udsende sikkerhedsopdateringer til Windows XP, vil det nemlig fortsætte med at opdatere det såkaldte Malicious Software Removal Tool, MSRT, som indtil sommer 2014 vil blive udsendt automatisk via Windows Update.

Kan rense

Med de løbende MSRT-opdateringer vil Microsoft blive i stand til fortsat at rense rigtigt mange ramte pc'er, såfremt XP skulle blive ramt af store malware-epidemier, efter at supporten er udløbet.

MSRT er en slags renseprogram, der typisk opdateres en gang om måneden via Microsofts Patch Tuesday-sikkerhedsopdateringer.

Når programmet er installeret på pc'erne, kører det såkaldte 'search and destroy'-funktioner i baggrunden på pc'en.

Malicious Software Removal Tool blev udsendt første gang i 2005. Seneste opdatering skete 14. januar med forbedrede søge- og slettefunktioner rettet mod Bladabindi-malwaren.

Microsoft besluttede for nylig at forlænge anti-malware-beskyttelsen til en række XP-produkter, der især anvendes af professionelle kunder, med godt et år.

Det kan du læse mere om her: På falderebet: Microsoft forlænger support på dødsdømt styresystem.

Blandt de mest populære

Det snart 13 år gamle XP-styresystem er fortsat blandt Microsofts mest populære styresystemer, og det kan derfor få konsekvenser for mange Windows-brugere, når Microsoft endegyldigt stopper udsendelsen af almindelige opdateringer 8. april, hvor den sidste opdatering udsendes.

Det kan du læse mere om her: Microsoft: Skynd dig at opgradere - ellers kan det blive kritisk.

Det vurderes, at forlængelsen af MSRT blandt andet skyldes, at Microsoft er interesseret i, at XP-brugerne inficeres så lidt som muligt efter 'end-of-service,' men at de samtidig så hurtigt som muligt flyttes over på nyere styresystemer.

Microsoft frygter blandt andet, at XP kan anvendes som indgang for malware til nyere styresystemer på maskiner i samme netværk som XP-maskinerne. Dette kan forlængelsen af MSRT være med til at afværge.

Mange antivirus-producenter har meldt ud, at de vil fortsætte med at opdatere sikkerhedssoftware til XP, efter at Microsoft har udsendt selskabets allersidste opdatering.

Læs også:

Dansk region: Nu skal Windows XP ud.

Windows-brugere holder fast i oldgammelt system: Vil ikke sige farvel.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

21. november 2024 | Læs mere


Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere