Artikel top billede

(Foto: Steve Woods)

It-chefer jamrer: Vores folk er ikke helt gode nok

Bedre færdigheder hos medarbejderne står øverst på ønskelisten i en ny undersøgelse blandt it-ledere.

Der er behov for bedre færdigheder hos it-medarbejdere. 

Det er en af konklusionerne i en ny rapport (PDF) fra The Chartered Institute for IT, der er en organisation for it-professionelle i flere end 100 lande.

326 it-ledere, de fleste fra Storbritannien, har svaret på forskellige spørgsmål, og en af de interessante konklusioner lyder, at kun 10 procent af deltagerne mener, at de har nok ressourcer.

It-lederen får i undersøgelsen spørgsmålet, hvilke ressourcer, hvis nogen, de gerne ville have for at kunne adressere de prioriterede it-problemstillinger og -trends for organisationen?

Til det svarer hele 57 procent "bedre it-kompetencer i den eksisterende arbejdsstyrke."

48 procent svarer, at nye it-medarbejdere med passende kvalifikationer ville være en hjælp, og 37 procent har også svaret, at et større budget ville være løsningen.

Det siger danske CIO'er

Computerworld interviewede i efteråret fire danske it-ledere om deres syn på, hvordan man skaber det mest effektive it-team.

"Vores folk har ikke kun til ansvar at udføre de ønsker, der kommer fra forretningen - de har også en opgave i at udfordre, om det er rigtigt, og om det skal gøres på en anden måde. De skal også bringe nye idéer frem," lød en af kommentarerne.

"Det nytter ikke noget, at vi i it banker løs med en masse projekter, hvis forretningen ikke kan modtage dem - og omvendt," lød en af overvejelserne hos en anden CIO.

Læs temaet, hvor fire danske CIO'er deler ud af deres konkrete erfaringer med at skabe den optimale it-organisation i deres respektive virksomheder.

Disse it-tredns er vigtigst

It-lederne i undersøgelsen fra The Chartered Institute for IT er også blevet spurgt til, hvilke it-trends de vil prioritere højest i det kommende år.

Her er det mobilitet, der ligger øverst med 57 procent, hvorefter man på listen finder it-sikkerhed (53 procent), cloud computing (49 procent) og big data (35 procent).

Særligt i forhold til cloud og big data lyder en ofte fremhævet problemstilling, at det kan være svært at finde de medarbejdere, der mestrer de nye teknologier.

Læs også:

Guide: Sådan skaber du det mest effektive it-team

Så stor en del af dit it-budget bør gå til innovation

Snedig taktik: Sådan gør du it-afdelingen uundværlig




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer