Lenovo i dansk offensiv: Jagter disse kunder

Den kinesiske hardwareproducent udfordrer sine konkurrenter og forsøger at få fodfæste på det danske servermarked. Se her hvilke kunder kineserne går efter.

Artikel top billede

Den kinesiske hardwareproducent Lenovo vil bryde med sit velkendte image som ene og alene pc-producent. Senere i denne måned begynder Lenovo i Danmark nemlig at sælge og markedsføre en stribe forskellige server- og storagesystemer på det danske marked, som dermed bliver det første land i Skandinavien, hvor Lenovos servere bliver tilgængelige for kunderne.

Lenovos danske landechef Jørn Rønning fortæller, at man især satser på at nå ud til især små og mellemstore virksomheder.

"Vi har annonceret til markedet, at salg af servere og storage-løsninger starter i januar. Vores primære fokus i første omgang er små og mellemstore virksomheder," siger Jørn Rønning.

Den nye produktlinie, der går under navnet ThinkServer, tæller såvel Windows- og Intel-baserede rackservere, tower servere, NAS og storage-enheder, fortæller Jørn Rønning.

Ligesom på pc-markedet lægger Lenovo op til at sælge server og storage 100 procent gennem det forhandlernet, som har gjort Lenovo til Danmarks største pc-producent.

Den nye satsning har været længe undervejs. Tilbage i 2012 indgik Lenovo et partnerskab med storageproducenten EMC. Derudover får kunderne også adgang til software og tjenesteydelser fra blandt andet VMware og Oracle.

Det er ikke første gang, at Lenovo forsøger at kile sig ind på servermarkedet. I 2009 løb en tilsvarende satsning hurtigt ud i sandet.

Belært af erfaringerne ønsker Jørn Rønning ikke at sætte tal på, hvor meget og hvor hurtigt Lenovo i denne omgang forventer at få fodfæste på servermarkedet. Men han lægger ikke skjul på, at man går efter at blive en betydende spiller i konkurrencen på SMB-markedet, hvor HP i dag er den førende leverandør af servere.

"Nu skal vi først lige i gang, så jeg vil helst ikke komme med et tal for, hvor stor en del af markedet, vi vil have. Men vi ønsker at være en markant spiller, når det gælder servere og storage til mindre virksomheder," siger han.

Læs også:

Test: Synology 1813+ er en toplækker NAS

Dette server-marked er på vej frem

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S