Telefirma sætter vindmølle på telemast i Danmark

Telegigant vil sætte en vindmølle i toppen af telemast. Vestas skal ikke udkonkurreres, men der er en særlig grund til at gøre det.

Artikel top billede

Masten på billedet her er fra Vejle-området.

Punkt 13 på en dagsorden fra teknik- og miljøudvalget i Lemvig byråd afslører, at en televirksomhed vil sætte en lille mølle i toppen af en telemast. Der er tale om en såkaldt vertikal mølle - der altså står lodret.

Tanken er, at møllen skal levere strøm til mobilmasten.

Bag ideen står telegiganten Telenor.

"Ansøgningen om en vindturbine på vores gittermast i Lemvig kommune er ud fra et ønske om at få noget mere erfaring med vedvarende energi," forklarer netplanlægger Morten Skorstengaard fra Telenor.

Han oplyser, at Telenor har ønsket at få sat en vindturbine op i den pågældende mast for at se forskellen i effekt og antal dage, hvor vinden blæser så meget, at vindturbinen kan bidrage positivt til driften af mobilmasten.

Lignende mast i Vejleområdet

"For at vide hvor stor forskellen er på vindintensitet og middelvind, har vi allerede opsat en lignende vindturbine på en mast i Vejle-området, hvor middelvinden er væsentlig lavere end i Lemvig," forklarer han.

Projektet er åbenbart relativt nyt hos telegiganten. I hvert fald er det for tidligt at fortælle om erfaringerne.

"Vi kan ikke fortælle noget om erfaringerne på nuværende tidspunkt, men ser selvfølgelig frem til at få noget erfaring med, hvad effekt og antal dage er i forskel på den geografiske placering og vindzoner 27 m/s vs. 24 m/s," forklarer netplanlæggeren.

Masten i Lemvig er en maste på 48 meter i højden.

Vindmøllen er 2,6 meter

Vindmøllen som skal opsættes er 2,6 meter høj og 1,9 meter i vindfang.

"Det vil sige at den passer nogenlunde med bredden af masten i toppen," forklarer Telenor-netplanlæggeren.

Telenor har ikke fået nogen godkendelse fra Lemvig Kommune på nuværende tidspunkt. Sagsbehandlingstiden forventes at være 12- 14 uger.

Energiforbruget er i øvrigt meget afhængig af hvor mange teknologier der er indplaceret på masten.

"Vi forventer på denne mast at vindmøllen kan bidrage med op til 70 procent af energiforbruget," oplyser han.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

    Jesper Krogh Heitmann

    Danske Spil

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Laura Bøjer som Consultant, GRC & Cybersecurity på afd. Thisted. Hun kommer fra en stilling som Assistant Consultant hos PwC i Hellerup. Hun er uddannet med en kandidat i Business Administration & Information System på Copenhagen Business School. Nyt job

    Laura Bøjer

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job
    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job