Artikel top billede

Netflix: Glem HD, vores film er snart fire gange bedre

Streamingtjenesten Netflix giver et udvalg af sine film og tv-serier et skud epo, så de får fire gange højere opløsning end HD. Læs her hvad det kræver for at se de nye film og tv-serier.

Måske har du lige vænnet dig til HD, men udviklingen stopper ikke her.

Som vi så for et par måneder siden, er fladskærmsproducenterne ved at være klar med såkaldte 4K-fjernsyn.

De byder på fire gange højere opløsning end HD, så i stedet for 1.920 gange 1.080 pixels er der 3.840 gange 2.160 pixel på skærmen.

Detaljegraden er derfor på et meget højt niveau, og det ser ganske enkelt imponerende ud, når levende billeder triller ind over skærmen.

Problemet er bare, at indhold i 4K-formatet hidtil har været sparsomt.

Men det vil Netflix nu ændre på, og derfor er streamingtjenesten ved at være parat til at levere film og tv-serier i det nye format som ud over 4K også kaldes Ultra HD (UHD):

"Vi arbejder på at frigive anden sæson af House of Cards i 4K-formatet, og derudover har vi noget ekstra 4K-indhold som film og tv-serier, men det bliver ikke en enorm mængde til at begynde med", siger Neil Hunt, Chief Product Officer hos Netflix, til Computerworld.

De næste episoder af den populære serie House of Cards er klar til februar, men der kommer muligvis til at gå længere tid, før serien kan ses i 4K.

Det skyldes, at nye 4K-fladskærme med indbygget Netflix-app først skal ud i butikkerne.

Ifølge Netflix bliver det i første halvdel af 2014, og det passer med den normale fladskærms-cyklus, hvor producenterne lancerer deres nyeste topmodeller hvert forår.

Neil Hunt sætter ikke navne på producenterne, men siger at det er de største fladskærmsproducenter, og han forventer, at 4K-fjernsynene med Netflix-app også sættes til salg i Danmark.

De nye tv bliver præsenteret på CES-messen i Las Vegas i begyndelsen af januar. 

Kun nyt indhold

Flere af Netflix' egenproducerede serier vil fremadrettet blive optaget i 4K, men det er ikke klart, præcist hvilke serier det kommer til at dreje sig om - ud over House of Cards.

Desuden vil Netflix tilføje nye 4K-film til sit omfattende katalog, men ældre titler vil næppe dukke op på streamingtjenesten i det nye HD-format:

"Vi vil ikke forsøge at opgradere film eller tv-serier, som ikke var skudt med henblik på 4K. Det er muligt at opskalere, men det risikerer at gå ud over kvaliteten," forklarer Neil Hunt.

Så hurtig skal din bredbåndforbindelsen være

Da 4K-formatet byder på fire gange højere opløsning end HD, fylder det naturligvis også væsentligt mere.

Det er derfor en teknisk udfordring, som Netflix den seneste tid har forsøgt at løse. 

Derfor bruges et nyt videocodec kaldet High Efficiency Video Coding (HEVC eller h.265), og det er også det, som de nye 4K-fladskærme skal have indbygget. 

Med videocodec'et kan filstørrelsen på Netflix' tv-serier og film i det nye HD-format holdes nede, og det stiller ikke ekstremt høje krav til bredbåndsforbindelsen. 

Ifølge Neil Hunt vil det kræve minimum en 15 mbit/s-forbindelse at få streamet indhold i 4K, og til sammenligning er anbefalingen i dag 5 mbit/s, hvis man vil se HD-indhold fra Netflix. 

Det vil dog være en god idé at have en væsentlig hurtigere forbindelse, hvis man planlægger at skulle til at streame 4K-indhold via nettet, da en hel del elektronik i hjemmet efterhånden er online og med jævne mellemrum 'suger' løs på bredbåndsforbindelsen, eksempelvis mobiltelefoner og tablet-pc'er. 

Ingen udvikling i antennestikket

Netflix er i øvrigt ikke den eneste tjeneste, som har planer om at streame 4K-indhold.

Det har Sony også, og den seneste tid har amerikanske kunder haft mulighed for at leje film i det nye HD-format.

Det har dog krævet et Sony 4K-tv og boksen 4K Ultra HD Media Player (FMP-X1), og filmene kan enten downloades eller streames. 

"Jeg er ret sikker på, at 4K bliver et internet-leveret format i første bølge," forklarer Neil Hunt og understreger, at det vil kræve tid, før broadcastindustrien er i stand til at opgradere deres sende-udstyr. 

Udviklingen går ganske enkelt hurtigere via nettet end via antennestikket i øjeblikket.

Dyre fladskærme

Priserne på 4K-fladskærme i dag er i den høje ende, og de begynder omkring 30.000 kroner og fortsætter mod himlen.

Sidste år lancerede Sony en 4K-model på det danske marked, og den kostede 200.000 kroner.

Derfor vil vi formentlig opleve det samme, som da HD-fladskærmene for alvor begyndte at hitte for cirka otte år siden.

Dengang var priserne også skruet voldsomt op, mens vi i dag kan få HD-fladskærme til et par tusinde kroner.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere