Artikel top billede

Microsoft: Øhm, vi tog fejl - skrotter ikke Windows 7 alligevel

Microsoft trækker hastigt i land og dropper den slut-dato for Windows 7, som selskabet 'ved en fejl' er kommet til at meddele brugerne.

En fejl. Sorry.

Sådan lyder det fra Microsoft, der for et par dage siden kom til at meddele, at selskabet er i gang med at udfase det ellers så populære styresystem, Windows 7.

I sidste uge meddelte Microsoft således, at computer-producenterne skulle stoppe med salget af nye pc'er med Windows 7 fra slutningen af oktober næste år.

Det kan du læse mere om her: Microsoft skrotter snart Windows 7.

Men sådan hænger det slet ikke sammen, lyder det nu fra Microsoft.

Selskabet har nu ændret formuleringen, så slutdagen for Windows 7 er 'to be determined' - altså en åben bagkant.

Du kan se Microsofts oversigt over Windows-systemernes livscyklus her.

Afslutning endnu ikke fastlagt

"Vi har endnu ikke fastlagt afslutningsdatoen for pc'er med præinstalleret Windows 7," lyder det fra Microsoft i en mail til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Her skriver Microsoft, at meddelelsen på Windows Lifecycle-siden om, at Windows 7 vill blive afsluttet per 30. oktober 2014 blev lagt på siden ved en fejl.

"Men vi bekræfter, at salget af retail-udgaven af Windows 7 stoppede 30. oktober 2013," skriver Microsoft.

Microsoft har i en årrække anvendt en praksis, hvor selskabet stopper salget af en ældre retail-versioner af styresystemet et år efter, at en ny udgave er blevet lanceret, mens selskabet stopper leverancerne til pc-producenterne to år efter, at efterfølgeren er blevet udgivet.

Selskabet frigav efterfølgeren til Windows 7 - Windows 8 - i oktober 2012.

Windows 7 har solgt særdeles godt og er bliver regnet for at være langt mere populær end Windows 8, som du kan læse vores store anmeldelse af her.

Flere analytikere forventer, at Windows 7 vil komme til at afløse den måske mest populære Windows-version overhovedet, det 12 år gamle XP, som Microsoft efter talrige udskydelser nu endegyldigt afliver.

Læs mere om det her: Så mange bruger Windows XP - og får snart problemer

Selv efter en eventuel udfasning af Windows 7 kan det være muligt at downgrade Windows 8 til ældre, men mere velfungerende, versioner af Windows.

Det kan du læse mere om her: Sådan nedgraderer du nemt Windows 8 til Windows 7

Læs også:

Så mange bruger Windows XP - og får snart problemer

Microsoft: Sådan skal I gøre med jeres Windows XP

Test: Et år med Windows 8 - godt eller skidt?

Microsoft-chef antyder: Helt ny plan for Windows på vej

Forhandlere: Kunderne fravælger Windows 8




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere