Artikel top billede

Sådan får du fingre i Xbox One før tid

Mens PlayStation 4 snart er klar i Danmark, må vi vente til næste år med Xbox One - officielt. Se her hvordan du alligevel får fingre i konsollen - og hvad du skal passe på.

Der er lagt op til konsolkrig mellem Sony og Microsoft, der tidligere i år præsenterede deres nyeste maskiner, PlayStation 4 og Xbox One.

Det var meningen, at de begge skulle være klar til julehandlen, men sådan kom det ikke til at gå.

Tidligere på året meldte Microsoft ud, at Xbox One først ville være klar på de danske butikshylder i løbet af 2014.

Alligevel er det muligt at give sig selv konsollen i julegave.
Det kræver blot, at du køber konsollen i et af de EU-lande, hvor Xbox One lanceres i morgen den 22. november.

Det kunne eksempelvis være England.

Når der handles inden for EU, tilføjes der ikke told og moms til produktet. Samtidig er konsollen ikke omfattet af en regionskode, og den vil derfor godt kunne virke i Danmark.

Der er dog nogle ting, som du skal være opmærksom på, inden du svinger dankortet og bestiller et eksemplar.

Det skal du være opmærksom på

Når maskinen sættes op, vil det kun være muligt at vælge et sprog fra et af de lande, som Xbox One sættes til salg i den 22. november. Dansk sprog er altså ikke en mulighed til at begynde med.

Samtidig vil dele af indholdet være tilgængeligt, eksempelvis spil, mens der kan være rettighedsrestriktioner på video og musik.

Hvis du vil købe indhold via Xbox One, skal dit kreditkort desuden matche det land, som konsollen er sat op til.

Til gengæld kan du - når Xbox One lanceres officielt i Danmark - ændre opsætningen, så der bliver dansk sprog, menuer og betaling med lokalt kreditkort.

Supporten for konsollen er desværre bundet til det land, som den er købt i. Så hvis Xbox One skal til reparation, skal den altså på en rejse uden for landets grænser. 

Det kan med andre ord bliver en smule besværligt, hvis vi kommer til at opleve en ny Red Ring of Death med Xbox One.

Ventelister til PlayStation 4

Den konkurrerende PlayStation 4 lanceres i øvrigt officielt den 29. november i Danmark, og prisen er cirka 3.600 kroner.

Der er dog allerede stor efterspørgsel på konsollen, og flere webbutikker melder, at de har så mange på venteliste, at nye kunder først kan forvente at få leveret en PlayStation 4 i løbet af det nye år.

Ifølge distributøren af PlayStation i Norden, Nordisk Film, kan det dog ikke udelukkes, at man kan få fingre i et eksemplar af Sonys konsol i en fysisk butik inden juleaften.

Der skulle nå at lande to sendinger af PlayStation 4 i Danmark, inden året er omme.

Selv om PlayStation først er klar senere på måneden, har vi allerede prøvet konsollen. Du kan læse vores umiddelbare vurdering her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere