Artikel top billede

Kinesisk it-gigant stor-ansætter i Danmark

Efter at kinesiske Huawei har overtaget driften af TDC's mobilnetværk, skal selskabet i de kommende måneder ansætte et hav af nye kollegaer. Læs her, hvad Huawei søger, og hvad selskabet vil give i løn.

Efter kinesiske Huawei for nylig satte sig på en aftale på fire milliarder kroner for levering af udstyr til og drift af TDC's mobilnetværk, er selskabet nu gået på ingeniør-rov i Danmark.

"I juni 2013 var vi 25 personer i Danmark. Til juni 2014 skal vi være 225," fortæller Huaweis kommunikationsdirektør Daniel Edlund til Computerworld.

100 af disse folk kommer fra den tidligere TDC-mobilnetværks-leverandør Ericsson, som igen overtog omkring 100 TDC-medarbejdere, dengang da det svenske selskab indgik sin netværks-aftale med Danmarks største teleselskab tilbage i 2008.

Derudover skal 100 nyansættes og bænkes i Huaweis kommende lokaler i den københavnske sydhavn nær TDC på Teglholmen.

Sætter minimumsløn

Kommunikationsdirektør Daniel Edlund forklarer, at godt 20 af de nye stillinger allerede er besat, men selskabet kigger videre efter næsten 80 nye medarbejdere, hovedsageligt ingeniører og sekundært netværksfolk.

"Vi skal bruge alt fra feltingeniører til produktchefer, der kan implementere produkter på TDC's netværk, både unge talenter og erfarne folk," lyder det fra Huawei.

Hvad så med lønnen?

"Eftersom vi er relativt ukendte i Danmark, skal vi mindst kunne tilbyde det, som de andre betaler," lyder svaret fra Daniel Edlund.

Det arbejder Huawei på

Tager du kutteren til Daniel Edlunds hjemland Sverige, er Huawei anderledes kendt i forhold til herhjemme.

I Sverige arbejder der 600 Huawei-medarbejdere i Stockholm og Landskrona fordelt med 300 i udviklingsafdelingen og 300 i implementering, salg og administration.

"I Sverige bliver vi sjældent omtalt som 'det kinesiske selskab Huawei', men blot Huawei, og det brand vil vi også gerne opbygge i Danmark," forklarer Daniel Edlund.

Det kinesiske selskab er herhjemme i gang med at bygge teleselskabet 3's LTE/4G-netværk og har udover stor-aftalen med TDC også flere aftaler med blandt andre Telia, Telenor og Also Actebis.

Omstridt selskab

På verdensplan har Huawei 150.000 medarbejdere og hjemmemarkedet Kina som den klart største indtægtskilde til omsætningen på godt 200 milliarder kroner.

Telekommunikations- og netværks-selskabet har i de senere år også møvet sig kraftigt ind på smartphone-markedet, og udover at opfinde 3G-netværks-dongles til pc'en har Huawei desuden været i mediemaskinen omkring mistanker for kinesisk spionage i Vesten.

Huawei fra det kinesiske kapitalist-projekt Shenzhen i Sydkina langt fra den kommunistiske regeringsmagt i Beijing har gentagne gange hårdnakket benægtet spion-beskyldningerne. Senest har selskabet fremlagt sin kildekode som bevis for dets uskyld. 

Læs også:
Efter spion-kritik: Derfor er Huawei ikke farlig




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer