Artikel top billede

Sms'en i frit fald: Danskerne gider den ikke mere

Engang var det ultra-cool at sende en sms, men nu er danskernes interesse ved at fordampe. Se her, hvilke nye teknologier, der tager over.

Mens det mobile bredbånd stormer frem med stadig flere brugere og et højere data-forbrug, så er danskerne for alvor begyndt at vende rygget til sms'en. 

Det kan man læse i telestatistikken fra første halvår 2013 fra Erhvervsstyrelsen.

"Antal afsendte sms-beskeder er det seneste år faldet fra 5.761 millioner til 5.004 millioner. Det svarer til et fald på 13,1 procent," skriver Erhvervsstyrelsen.

"De årlige fald i antallet af sendte sms'er har aldrig været større. Således blev der sendt 519 millioner færre sms'er i første halvår 2013 end i halvåret før. Hidtil var det
største fald på 259 millioner sms'er fra andet halvår 2011 til første halvår 2012."

At sms'en for alvor er ved at miste noget af den popularitet, den ellers har nydt godt af i adskillige år, kan der ikke længere herske megen tvivl om.

Erhvervsstyrelsen skriver:

"Hvis man sammenligner antallet af afsendte sms'er i første halvår 2013 med første halvår 2010, hvor antallet af sms'er toppede, så er der forsvundet 1,6 milliarder afsendte sms'er, eller hvad der svarer til en nedgang på 24,4 procent."

Sådan kommunikerer vi i stedet

Det betyder dog ikke, at vi er blevet trætte af at skrive til hinanden fra mobiltelefonen - i stedet foregår meget af kommunikationen blandt andet via Facebook, iMessage, WhatsApp og andre chat-tjenester.

Mms'erne klarer også klarer sig fint - men denne måde at kommunikere på kan dog slet ikke sammenlignes med sms'erne i omfang.  

"Modsat udviklingen for sms'er så stiger antallet af mms per abonnement kraftigt, men fra et betydeligt lavere niveau. Per abonnement stiger antallet af mms'er fra 9,0 i første halvår 2012 til 12,4 i første halvår 2013 eller fra 1,5 om måneden til 2,0 mms'er om måneden pr. abonnement."

Telestatistikken viser også, at datatrafikken fra mobiltelefoner er vokset med cirka 127 procent over det seneste år. Læs mere om den udvikling her.

Læs også:

Helt vildt: Så meget mobil-data bruger danskerne

Sådan får du bedre mobildækning på dit kontor

Derfor bliver 5G et totalt anderledes mobilnetværk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere