Politi opgiver Basse Bergqvist-sag

Lyngby Politi har igennem to et halvt år forgæves forsøgt at finde beviser for, at Dixa-stifteren Basse Bergqvist skulle tiltales for bedrageri, tyveri og skyldnersvig. Nu dropper politiet sigtelsen og opgiver at rejse tiltale i sagen. Basse Bergqvist lover erstatningssag og slæber de danske myndigheder for Menneskerettighedsdomstolen.

Lyngby Politi opgiver at tiltale stifteren af de krakkede bredbåndsselskab Dixa Net, Basse Bergqvist, for bedrageri, skyldnersvig og tyveri.

Lyngby Politi får sig dermed en ordentlig begmand, da myndighederne stædigt har fastholdt sigtelsen for svindel i forbindelse med indbrud og konkurs hos Dixa Net i oktober 2001.

Men to et halvt års intense undersøgelser har åbenbart bragt så få beviser på bordet, at politiet dropper at tiltale Dixa-stifteren.

- Det meddeles, at jeg i dag har besluttet at opgive påtale mod Dem for medvirken til tyveri, skyldnersvig over Dixa Nets kreditorer og forsøg på bedrageri, fordi videre forfølgning ikke kan ventes at føre til, at De findes skyldig til straf, lyder det i et brev fra Lyngby Politi til Basse Bergqvist.

Han har hele tiden bedyret sin uskyld, men politiet har alligevel fastholdt sigtelsen mod ham. For tre uger siden fortalte vicepolitimester Birgitte Bundgaard til Computerworld Online, at Lyngby Politi netop havde overtaget sagen fra kriminalpolitiet og var klar med en endelig afgørelse i sagen i løbet af tre-fire uger.

Trods gentagne henvendelser har det ikke været muligt at få en kommentar fra politiet i Lyngby, da Birgitte Bundgaard holder ferie. Politimester Arne Stevns henviser til hende.

Det fremgår også af brevet, at anklagemyndigheden kan gribe ind og ændre afgørelsen frem til den 4. april.

Basse slæber myndighederne for EU-domstolen

Sagen mod Basse Bergqvist begyndte, da der blev begået indbrud mod Dixa Nets hovedkontor på Enrum Slot i Vedbæk. Ved indbruddet blev der stjålet computerudstyr for over en million kroner. To unge mænd i begyndelsen af tyverne blev sigtet for selve tyveriet, mens Basse Bergqvist blev sigtet for at have bestilt dem til at gøre arbejdet.

Mændene er siden blevet dømt for tyverierne og har fortalt, at Basse Bergqvist ikke var involveret i planlægning eller udførelse af tyveriet. Han havde heller ikke, som rygterne ellers lød, hyret dem til at begå tyveriet. I kølvandet på tyveriet ransagede politiet Basse Bergqvists hjem.

- Jeg er selvfølgelig oprørt over den behandling, jeg har fået i denne sag. Jeg mener blandt andet, at politiet har udført ransagning uden kendelse og krænket privatlivets fred, siger Basse Bergqvist.

Han oplyser, at han har tænkt sig at rejse erstatningssag mod politiet, men endnu ikke ved, hvor stor en erstatning, han går efter.

- Det her handler først og fremmest om retssikkerhed og fair behandling i det danske retssystem, hvilket jeg ikke mener, jeg har fået i denne sag, siger han.

Udover erstatningssagen har Basse Bergqvist fået antaget sagen ved EU-domstolen, hvor han går efter at få en lang række danske myndigheder dømt for krænkelser af menneskerettighederne.

- Jeg har klaget over 16 overtrædelser af mine rettigheder. Nu arbejder EU-systemet jo ikke så hurtigt, så der går nok nogle år, før sagen afsluttes, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere