Artikel top billede

En e-pille skal afløse dit password til mobilen

Slug en pille, der ved hjælp af mavesyren udsender et elektronisk signal, som låser din mobiltelefon op. Det lyder langt ude, men metoden er allerede godkendt i Europa og USA.

Det lyder næsten for langt ude til at være sandt:

En pille, der kan anvendes som password til din mobiltelefon.

Men der arbejdes meget seriøst på sagen.

På en konference arrangeret af avisen Wall Street Journal præsenterede Motorolas teknologichef Regina Dugan en pille - eller nærmere et lille stykke elektronik, man kan sluge - som firmaet håber på kan erstatte dit pasword til telefonen i fremtiden.

E-pillen hedder Proteus Digital Health, og den er netop blevet godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder (US FDA). Det skriver blandt andet Engadget.com.

Også i Europa fik produktet et godkendende stempel tilbage i 2010.

Chip drives af mavesyre

E-pillen indeholder en lille chip, der drives af et batteri, som forsynes med energi fra mavesyren.

Når pillen er aktiveret i maven, skabes et ekg-lignende signal inde i brugerens krop. Dette signal kan fortolkes af en mobil enhed og bruges til at give brugeradgang til denne.

Med andre ord kan chippen anvendes til at kontrollere, om du er den rette ejermand af en enhed eller en konto.

Ideen stammer egentlig fra sundhedsverdenen, hvor tanken med chippen er at overvåge en patients helbredstilstand. Men Motorola har altså set andre anvendelsesmuligheder i teknologien.

E-pille har angivelig ingen helbredsmæssige konsekvenser, da elektronikken passerer direkte igennem systemet og efterlader kroppen uden digitalt affald.

Men den skal tages med jævne mellemrum, da den af naturlige årsager kun har en vis levetid.

Om ideen bliver til virkelighed, og i givet fald hvornår løsningen kommer, er endnu uvist, men Motorola tester metoden på deres mobiltelefoner, fortæller Regina Dugan til Wall Streat Journal.

Om indtaget af kaffe og kål har betydning for levetiden, fortæller historien ikke noget om.

Læs også:
Kæmpe-hack: 150 millioner Adobe-brugere kan være stjålet

Efter iPhone-hack: Derfor er fingeraftryks-læser stadig smart




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere